Noget af det sværeste ved at have en social mediestrategi, er at ramme det der punkt hvor du har en god organisk rækkevidde, samtidig med at du har tid til din virksomheds kerneopgave. Det kræver f.eks. daglig tilstedeværelse, hvis du vil undgå at skulle betale i dyre domme for at opnå rækkevidde. Men hvad sker der egentligt med rækkevidden når du ikke poster?
Det har jeg undersøgt for dig. Min platform har ikke en prangende rækkevidde, fordi jeg har brugt den samme profil i mange år, lagt den død, lavet det hele om, lagt den død igen, indtil jeg i foråret 2022 begyndte at poste kontinuerligt. Lige indtil uge 35, hvor jeg slet ikke har postet noget. Ingen stories eller opslag. Intet. Endda i en periode, hvor jeg har sat mig et mål om at opnå større rækkevidde. Målet er der heldigvis noget løbetid på endnu, men lad os kigge lidt på realiteterne.