Din partner på de sociale medier

Valg af platform

Dit valg af platform kan være altafgørende for om du rammer din målgruppe eller ej.

Du skal holde dig til så få platforme som muligt – faktisk helst kun én. Du får her en kort gennemgang af de forskellige platforme, og hvad du kan bruge dem til i din virksomhed. Og også lidt om, hvor stort arbejde det kræver af dig at være til stede på den enkelte platform.

Facebook

Platformen som er svær at komme uden om, men som du ikke behøver være på!

Facebook er den internationale platform som først slog sig fast. Der er mange virksomheder der kun slår sig op på Facebook, uden at skelne til hvad der sker, hvis Facebook en dag beslutter at lukke deres side. Facebook virker gratis, og det er også en af de platforme jeg anbefaler at man placerer sig på. Men jeg anbefaler kun at du placerer dig på Facebook, hvis det giver mening for dig at bruge Facebooks værktøjer til din virksomhedskommunikation.

Facebook er nemlig ikke bare en platform til små sjove videoer, GIFs, Memes og grupper for hver enkelt lille by i hele landet. Facebook kan bruges som et aktiv i din virksomhedsplan, hvis du sørger for at trække dine kunder ind i et univers som både er tilstede på Facebook og en anden ikke-META-ejet platform!

Instagram

God til det hurtige salg, den nærværende interaktion med dine kunder og den autentiske branding

Instagram er Facebooks lillebror, som ligner storesøster, men som har sin egen personlighed. Her er der ikke så mange GIFs, men masser af videoer og billeder. Og så har Instagram den fordel at man kan dele stories, og gemme dem som højdepunkter. På den måde kan dine kunder nemt gå tilbage og se en vejledning til den bedste pizzadej, hvordan du syede den der populære kjole og gå ned i detaljen af din virksomheds unikke arbejde.

På Instagram skal du som minimum kunne planlægge dit indhold sådan, at hvis du ikke reelt kan være til stede, så ser det sådan ud. Og så skal du huske, at bare fordi du kan dele det samme indhold på Facebook og Instagram, er det ikke ensbetydende med at det gavner din forretning.

Når du bruger Instagram, vælger du aktivt, at du taler direkte til kunden (også selvom dit sprogvalg er indirekte). Det er her du kommer i øjenhøjde med brugeren, i modsætning til Facebook, hvor du er mere indirekte og rammer en større masse.

Pinterest

Den kreative legeplads, hvor der er plads til alle og hvor dit indhold kan få lov til at leve dynamisk.

Hvis du ikke kender Pinterest, behøver du ikke bruge den! Men hvis du allerede kender den, så vil jeg anbefale dig at overveje at begynde at bruge den i din markedsføring!

Pinterest kan noget helt særligt, nemlig trylle ting frem, som man egentligt havde glemt eksisterede. På Pinterest findes alt fra jobsøgningstips over madlavning, forbi havebrug og en masse andet spændende. Min personlige Pinterest er en god blanding af kreative projekter, jobsøgningstips og ”sådan får du mest muligt ud af dine tomater”. Og så er den en form for ekstern hukommelse, til når jeg lige ser et eller andet fedt jeg vil prøve.

Det er netop dét du skal udnytte; at brugerne ser noget fedt og gemmer dig. Du placerer dig i deres hukommelse og algoritmen skubber dig ud i verden til brugerens venner og følgere. Du kan også godt lave betalt reklame på Pinterest, men som med alt andet er den organiske rækkevidde langt at foretrække, frem for den betalte!

Andre platforme

YouTube, Twitter, din hjemmeside, TikTok, Snapchat, Reddit,, Slack, Telegraph og alle de andre.

Der er platforme nok at tage af. I begyndelse nævnte jeg, at jeg anbefaler at du er på mindst 1 platform som ikke ejes af META (altså dem som ejer Facebook og Instagram).

For mig er den platform lige her; min egen hjemmeside. Jeg sørger for at være til stede et sted hvor Facebook og Instagram ikke kan bestemme over mit indhold. Det samme skal du være. Vælg max 3 platforme at være på. Er du på Facebook og Instagram, skal du overveje om du også vil sælge din data til endnu en ekstern udbyder, eller om du hellere vil styre det selv. Husk, at hver gang du vælger at være på Instagram, YouTube, TikTok og hvad de nu hedder alle platformene, så er det i sidste ende dem der bestemmer. Det er dem der ejer dit indhold, og dem som styrer hvor langt du når ud.

Og så skal vi også lige runde nyhedsbrevene. Du ved, det der du klikker ”ja tak” til, og så sletter du ellers deres mails fra nu af til du en dag bliver træt af det og afmelder dem.

Her skal du først og fremmest overveje hvor meget du har på hjerte. Er det relevant for din virksomhed at være til stede i et nyhedsbrev? Man kan sige at det kan være smart at have en snor i dine kunder, hvis nu de eksterne platforme finder på at gemme dit indhold, slette din profil og ikke give den tilbage, eller der er nogle lyssky typer, som synes dit indhold nu skal være deres.

Det vigtigste er at huske, at hver gang du placerer dig på en platform, skal du være til stede. Når du er aktiv og til stede i dine kunders feed eller mailboks, ja så husker de dig, også selvom de bare sletter dit nyhedsbrev.

ER du ved at fare vild i junglen af platforme? 

Send mig en besked, så tager vi en uforpligtende snak, så du kan komme videre!

Seneste indlæg

Kontakt mig

Din partner på de sociale medier

© byTine.dk 2022

Denne side bruger cookies. Ved fortsat brug, accepterer du at jeg anvender cookies til at optimere din oplevelse.