Din partner på de sociale medier

Kom godt igang med din kommunikation

Alle kan slå noget op på de sociale medie-platforme, eller lave en hjemmeside og skrive en tekst. Det svære er at gennemskue om man giver mening for andre end sig selv – om det har relevans. Uanset hvilket budskab man ønsker at sende – og hvilken forretning man har – er det svært at komme udenom en eller anden form for kommunikationsplan.

Den plan du skal bruge afhænger af hvad det er for en virksomhed du har. Det er f.eks. ikke lige meget om du markedsfører dig på Facebook eller Instagram. Selvom man kan slå det samme opslag op på begge platforme, er det ikke garant for succes. Du bruger selv de to platforme forskelligt. Hvad doomswiper du selv? Hvorfor? Hvad fanger din interesse? Det er relevant, fordi det viser lidt om hvad du vægter højt. Derfor skal du også tilpasse dit indhold til den enkelte platform, hvis du vil være på flere forskellige platforme.   

Indholdet på de forskellige platforme skal både passe til platformen og målgruppen. Måske har du en ide om hvad det er du gerne vil, men når du sender det ud, får du ingen reaktioner. Det er svært at vide, hvad der virker. Det er ikke noget man bare afgør af sig selv. Selvfølgelig er det dig der bestemmer hvad du sender ud, men det er Meta der bestemmer om det får rækkevidde. Derfor er det vigtigt at kende til de forskellige algoritmers virkemidler. Her hjælper kommunikationsplanen dig. Det kan godt virke uoverskueligt, og måske ved du ikke helt hvad du vil slå op om 3 uger, men du skal have en ide om det.

Ligesom en forretningsplan er vigtig for at give dig et overblik over din virksomhed, uanset hvad du vil sælge, så er en kommunikationsplan altafgørende for om din markedsføring kommer til at give mening. Den er så at sige fundamentet under din virksomhedskommunikation.

Det kan godt virke meget tungt i begyndelsen, men når du har skabt et stærkt fundament, bliver din virksomhedskommunikation også derefter.

Seneste indlæg

Kontakt mig

Din partner på de sociale medier

© byTine.dk 2022

Denne side bruger cookies. Ved fortsat brug, accepterer du at jeg anvender cookies til at optimere din oplevelse.