Velkommen til Fab.rec by Tine
Fab-rec er navnet på mit koncept indenfor bæredygtig syning. I virkeligheden er det bare en smart betegnelse for at få brugt dine stofrester.
Stofrester er en fælles betegnelse for det stof du har tilbage, når du har klippet dit mønster op. Det er de der stykker som kan have sjove former og skæve vinkler. Hvis du lægger dine mønstre rigtigt, vil du kunne få fine reelle stykker rester, som enten kan syes sammen til større stykker eller klippes ud til detaljer på dit arbejde.
Stofrester er også dit brugte tøj. Yndlingsbukserne med huller i, trøjen dit barn er vokset ud af, men som du virkelig er ked af at skulle skille dig af med, eller din afdøde morfars skjorte, som rummer så mange minder. Uanset hvad historien er bag dine stofrester, finder du inspiration til at give dem nyt liv, lige her.