Når jeg handler i vores lokale brugs (eller den nærmeste Kvickly inde i Nørresundby) står jeg i et (for nogle) klassisk dilemma i grøntafdelingen; økologisk frugt og grønt i plastik eller konventionel frugt og grønt uden plastik.
Typisk vælger jeg en blanding, alt efter hvor meget jeg skal have og hvor meget det er pakket ind. Alene det faktum, at man ikke kan differentiere et spidskål ud fra om det er konventionelt eller økologisk, og prisen er forskellig, gør at man er nødt til at ”mærke” den ene vare. Så langt, så godt. Det kan frustrere mig usandsynligt meget, at jeg skal betale ekstra for at undgå pesticider i mine fødevarer, men det kan frustrere mig endnu mere, at jeg så får plastik omkring varen som medgift.
Jeg har undersøgt Coops emballagestrategi, og den er som sådan fin. Jeg kunne blot ønske mig, at man lige tog et kig på sine produkter, og holdt op med at pakke ting ind i plastik, under det påskud, at så holder de bedre. Det er så snedigt indrettet, at naturen pakker ting ind i en uspiselig skal, hvis der er grund til det. Det er f.eks. æg, kokosnødder, bananer og nødder. Men så behøver de altså ikke få en ekstra indpakning i form af en plastikpose. Det er selvfølgelig praktisk nok, at æggene kommer i bakker, ellers får man sikkert æggekage i posen, på vej hjem.
Det provokerer mig, i sig selv, at Coops overskrift på siden med deres emballagestrategi er ”Det er svært at slå naturens emballage… Men vi gør vores bedste”. Hvorfor? Ifølge Coop er det fordi der er mindre spild under transporten. Jeg har ikke selv undersøgt den påstand, men kunne man så ikke argumentere for, at man skal ændre på transportformen, frem for at proppe plastik omkring maden?
Jeg er generelt rigtig stor fan af Coop, bl.a. fordi jeg har mulighed for at spare et lille beløb op, når jeg handler hos dem, så længe jeg husker at registrere mit kort. Det har reddet os et par gange, hvor vi af forskellige årsager har manglet et par hundrede kroner sidst på måneden, og vi manglede mælk til børnenes morgenmad, eller noget til aftensmaden. Det har også reddet mig, når jeg er kommet afsted uden mine kort, fordi børnene har leget ”tøm mors pung” om morgenen. Det er i bund og grund en rigtig god ordning. Men jeg er ikke fan af indpakning for indpakningens skyld.
Er det altid skidt at pakke grøntsagerne ind i plastik?
Det nemme svar er nej. For der er selvfølgelig grøntsager som bare har det bedre i en indpakning, enten for at undgå at de udtørre eller smatter ud. Men det er typisk grøntsager som ikke har deres egen indpakning. Svampe er det bedste eksempel på en grøntsag som trives bedst i et mørkt og let fugtigt miljø. Og inden mine NAKU-kolleger jagter mig med høtyve, så skal jeg selvfølgelig huske at nævne at svampe ikke er en grøntsag, men en svamp. Det havde I aldrig gættet, vel…?
Altså den mørke og let fugtige indpakning kunne være klaret på andre måder, men når nu man skal pakke det ind i plastik, så synes jeg faktisk at løsningen med den hårde plastikbakke er ganske fin.
Nu sidder du måske og tænker ”jamen du har jo lige skrevet, at det er unødvendigt”, og ja, det har jeg. Men der er en mening med galskaben. For når nu producenterne insisterer på at proppe plastik omkring madvaren, så er det da fantastisk at de vælger en emballageform, som jeg kan bruge fornuftigt hjemme i min vindueskarm bagefter.
Plastikbakkerne fra champignoner, vindruer og Brugsens færdigretter (som aldrig smager af noget, men er sindssygt let i en snæver vending) er eminente til at forspire i. De bliver til små drivhuse i min vindueskarm, det er her jeg kan forspire forskellige grøntsager, som senere skal plantes ud i mine højbede. Altså de der højbede, som min mand lovede mig sidste år, men som ikke er bygget endnu… Jeg lover at der kommer en to-do af hvordan vi laver højbede af gamle paller. Træet fra det gamle højbed var for skadet til genanvendelse, derfor bruger vi noget andet træ, men det hører I mere om i et senere indlæg.
Tilbage til vindueskarmen. Det er ret let, og i løbet af de næste par uger går jeg i gang med at gøre klar til vores haveår (jeg har erfaret at jeg med fordel kan vente til april med at forspire, derfor er jeg lidt bagud). Når jeg skal i gang, slås jeg lidt med husets 4årige om paprullerne fra køkkenrulle og toiletpapir. Sønnen mener at han skal bruge dem til kikkerter, jeg mener jeg skal bruge dem til at forspire i. Nogle gange er husets 5årige også med i kampen, når hun skal lave rullinger…. Lykkes det ikke at sikre mig toiletruller, har jeg nogle tørvebakker i reserve i garagen, og ellers kan jeg med fordel bruge en æggebakke. Jeg kan også vælge at lægge jorden direkte i plastikbakken og forspire deri. Ideen er at når jeg har lagt mine spirer, så lægger jeg det gennemsigtige låg på og stiller spirerne frem i vindueskarmen. Jeg har et stort sydvendt vinduesparti i stuen, og det er typisk her jeg har mine spirer til at stå og de får endda lov til at overleve trods nysgerrige unger OG hund.
Forspiring og genplantning uden plastik
Jeg satser på at komme i gang med at forspire i den kommende weekend, det er ikke noget der tager flere timer, til gengæld giver det glæde i lang tid bagefter.
Faktisk har jeg tyvstartet lidt i mit køkkenvindue, med nogle frø fra en snackpeber (tror jeg nok) og 4 rosenkålbunde. De sidste er de sjoveste, men inden jeg fortæller om dem, skal vi lige tilbage til plastikken omkring grøntsagerne…
Jeg handler, i udgangspunktet, ind en gang om ugen, jeg følger en madplan og jeg foodprepper. Det første jeg gør, når jeg kommer hjem med mine varer, er altså at pakke ud, fuldstændig som alle andre. Men jeg fjerner også alt plastikken. Min plastiksorteringsspand er ved at brække sig, og jeg burde have en der er større. Vidste du at rosenkål ikke vokser enkeltvis, men på en stok? Nej? For de kommer jo altid i en pose, ikke. Det giver mening, når de er frosne, men det giver godt nok ikke mening, når de er friske. Jeg pakker altså alle mine grøntsager ud af plastikburet, også rosenkålene. Ironisk nok vælger jeg at lægge dem i en plastikbakke fra Ikea, på mit køkkenbord (de burde stå på køl, men der var ikke plads). Det her skete en fredag eftermiddag, og jeg havde trætte børn, foodpreppede (mere om det i et senere indlæg) til den kommende uge og lavede aftensmad. Der var knald på og jeg glemte alt om de her rosenkål igen. Nu er jeg en af de typer mennesker der husker ca. lige så godt som en guldfisk, hvad angår arbejdshukommelsen, og som en elefant, hvad angår alt andet, så jeg glemte alt om de her rosenkål igen. Af forskellige årsager blev vores madplan forskudt i den omtalte uge, og søndagen efter (dvs. 10 dage senere) stod jeg med nogle noget slatne rosenkål til en lynhurtig ret fra madplanen, som egentligt skulle have været brugt om fredagen.
Da jeg stod og rensede de her slatne rosenkål, opdagede jeg at nogle af kålene havde slået rod. Og så blev min nysgerrighed vækket. Gad vide, om man kan plante dem. Så det gjorde jeg.
Jeg har en potte jord stående i køkkenet, egentligt er det fra en sammenplantning jeg har skilt ad og omplantet, og jeg har glemt at stille jorden ud i garagen, men det var jo ganske praktisk lige der. Jeg havde også en lysestage jeg havde købt i en genbrugsbutik, som ikke skulle leve videre som lysestage, så den fyldte jeg op med jord og satte kålene ovenpå. Og så vandede jeg dem. I skrivende stund er de 3 af de 4 planter godt på vej til at vokse videre. Den 4. plante kommer også, men det går lidt langsommere – den ene havde noget mindre rødder end de andre. Og så skulle det gå hurtigt i sidste uge, så der ligger en lille håndfuld frø fra peberfrugter i samme jord og hygger sig. Der er ingen der siger, at man kun kan forspire en slags grønt i den samme jord.
Overblik over upcycling i indlægget
I det her indlæg har jeg brugt upcycling i følgende elementer:
- Plastikbakker fra svampe eller vindruer som mini-drivhuse
- Papruller fra toilet- eller køkkenruller og æggebakker til forspiringsbakker
- Frø fra peberfrugter til forspiring
- Rodslåede rosenkålbunde til genplantning
- Lysestage fra genbrugsen til forspirings-/genplantningsbakke
- Jord fra sammenplantning til forspiring/genplantning
Plastikken affaldssorteres efter brug, og bliver til nye plastikprodukter i fremtiden.
Pssst… Jeg har faktisk også 2 rynkede kartofler, fyldt med spirer, liggende i et af køkkenvinduerne. Den gamle kartoffelspand skal tømmes og så skal de sættes ud i drivhuset, indtil vejret bliver bedre og de kan stå i fri luft.
Indlægget er ikke sponsoreret