Udgivet den

6 tips til en bæredygtig hverdag

Du har sikkert set videoen med Greta Thunberg, der skælder ud på FNs klimatopmøde. ”How dare you”-talen har været overalt i medierne i den seneste tid, og jeg må sige at jeg tager hatten af for den unge dame. Det kræver en særlig form for nosser at stille sig op og skælde ud på alle de voksne.

I den seneste tid er jeg faldet over forskellige artikler, bl.a. på TV2s hjemmeside, om at vi slet ikke kan nå at ændre noget, at det vi gør, ikke nytter og 117 andre dommedags-artikler. Dem gider jeg egentligt ikke give synderligt meget opmærksomhed. Ikke fordi jeg bare vil ignorere de ting de kommer med, men fordi jeg hellere vil lægge fokus et andet sted.

For hvad er bæredygtighed egentligt? Tidligere skrev jeg opslaget ”tilbage til hverdagen”, hvor jeg skrev at bæredygtighed er mere end klima. Og det fastholder jeg. I tirsdags læste jeg, som vanligt, godnathistorie for min søn. Bogen hedder ”Bumletoget” og handler om et tog der trives i den langsomme hverdag, hvor det har tid til at lægge mærke til tingene.

Bumletoget fik mig til at tænke på at man skal sætte farten ned og nyde landskabet.

En dag bliver Bumle lavet om til et hurtigtog, og suser igennem landskabet. Alt bliver tåge. Tåge-køer, tåge-huse, tåge børn. Og det hele smelter sammen i et stort kaos. En dag slukkes Bumles kedel, og han kan ikke køre mere. Han får sin gamle maskine og de gamle hjul tilbage. Bumles liv bliver bæredygtigt, da han kommer tilbage. Han har tid til at lægge mærke til køerne, husene, børnene, svellerne. Alt det der gør ham glad. Det mindede mig om bæredygtighedstanken.

Har du tænkt på hvad du bruger din tid på? Bliver det hele til tåger? Arbejdståger, tvtåger, madtåger, hverdagståger? Det gør min i perioder. Det hele skal nås på den halve tid. Jeg har opdaget, at vi har en tendens til at leve mindre bæredygtigt når det hele bliver tåget. Så bliver det de hurtige, nemme løsninger, der kommer i front. Madlavning bliver halvfabrikata eller junkfood. Jeg køber flere ting vi ikke har brug for. Vores husholdningskonto bærer præg af det.

Derfor har jeg samlet 6 tips til dig, der gerne vil leve bæredygtigt, men virkelig ikke kan overskue det. Den følelse tror jeg vi alle kender. Der er egentligt ikke noget nytænkning i dem, men jeg håber at du kan bruge dem alligevel. Fokus er, denne gang, omkring mad og drikke fordi det tit er her jeg selv falder i.

Husk på, at du ikke behøver gøre alle tingene på en gang. Den sikre måde til succes er små skridt. En lille forandring ad gangen giver dig større chance for succes. Vælg et punkt og fokuser på det indtil du føler dig klar til at fortsætte til det næste.

Brug fryseren

Vi har ikke mindre end tre frysere inde i huset og en i garagen. Den i garagen og den ene i huset blev godt nok anvendt til hundemad, indtil vi fik omplaceret vores skønne Leonberger her i september. De to andre indeholder menneskemad. De to til hundemad var 1*1m kummefrysere, og de to andre er skabsfrysere. En høj og en der er det halve af vores køleskab. De er af nyere dato – om end vores køle/fryseskab snart er 8 år gammelt. Jeg fryser alt ned. Gamle kager. Too Good To Go-brød. Datovarer. Pålæg. Ja, alt der kan fryses, fryser jeg. Vi har f.eks. en hel skuffe med vandis (til børnenes store glæde).

En gang imellem laver jeg mad til længere tid og fryser ned i portioner. Hjemmelavede færdigretter. Typisk med en masse grøntsager i. Jeg opbevarer det i bokse. Det betyder selvfølgelig at det fylder mere i fryseren, men jeg slipper for affaldet fra fryseposerne. Når jeg ikke har flere bokse i skabet, er det tid til at begynde at bruge af færdigretterne. Det kan f.eks. være i de dage hvor børnene går til gymnastik eller der er aktiviteter i skole og børnehave.

Jeg køber tit pålæg som datovarer og smider i fryseren. På den måde skal jeg gøre en indsats for at løbe tør for pålæg (det betyder altså ikke at det ikke også sker her!), og jeg har næsten altid en leverpostej i fryseren.

Kagen bruger vi i øvrigt til hjemmelavede romkugler 😉

Køb ind til en hel uge ad gangen

Det har du helt sikkert også hørt før. Lav en madplan og køb ind til en uge ad gangen. Jeg kan allerede nu afsløre at jeg hader at lave madplan. Så jeg har valgt at betale mig fra det. Jeg har prøvet forskellige udbydere, og den der passer bedst til vores familie, er Mambeno. Fordelene kan du læse om her.

Derudover køber jeg mælk én gang om ugen. Min mand og mine børn drikker ustyrligt meget mælk. Før jeg mødte min mand, købte jeg typisk en liter mælk hver 3. mdr., og kunne smide det meste væk, når det var blevet surt. Jeg er så heldig at vores lokale SuperBrugs har tilbud på mælk en gang om ugen. Normalt koster en konventionel liter letmælk 8.95 kr., men om onsdagen kan jeg få en liter økologisk letmælk til 6.95 kr. Derfor køber jeg naturligvis mælk om onsdagen. Mindst 14l., så kan det lige strækkes til onsdag morgen ugen efter. Fjorten liter. Det er helt vanvittigt og jeg bliver lidt pinligt berørt når jeg næsten tømmer hylden hver onsdag. Brugsuddeleren morer sig lidt over mig, og har sagt at jeg gerne må købe en kasse ad gangen.

Det kan godt betale sig at holde øje med de gode tilbud. Noget som I bruger meget. Hos os er det altså mælk.

16 liter mælk. To var fra den foregående uge. Det hænder, men typisk løber vi tør for mælk onsdag morgen.

Forbered så meget som muligt på en gang

Kender du til begrebet foodprep? Hvis du har set Masterchef eller andre madlavningsprogrammer, har du måske set at de forbereder en masse råvarer inden det skal bruges til service. Det kan du også gøre derhjemme. Det kræver at du har nogle tætsluttende bøtter, så det kan holde sig frisk. Eller nej, det gør det jo ikke. Du kan jo godt bruge fryseposer, men det skaber en affaldsmængde som vi jo gerne vil undgå.

Foodprep til en uge, opbevares i tætsluttende bøtter i køleskabet.

Vi er tilbage ved de her madplaner. Du kan jo ikke forberede, hvis du ikke ved hvad du skal lave. Men når du har madplanen – og dermed opskrifterne – klar, kan du begynde at gå igennem og se hvad der skal gøres. Skal der hakkes løg, skæres peberfrugter, skrælles gulerødder eller blandes en dressing. Alle tingene kan gøres i forvejen. Tomater er en af de ting der ikke egner sig skide godt til at klargøre for mange dage i forvejen, for de bliver helt vandede. Men de fleste ting kan klargøres. Jeg gør det typisk om søndagen, for der har vi tid til det. Så får børnene lov til at være med, hvis de gider. Det hele pakkes i køleskabet efter dag, så det er klar til at bruge i løbet af ugen. Hvis du så vil være rigtig god ved dig selv, og har simreretter på menuen, så kan du allerede nu sætte dem over. Det kan også være her du laver dine færdigretter til fryseren. På den måde frigiver du også mere tid til lave andre ting.

Brug dine rester

Selvom vi foodprepper, så kan vi ikke undgå at få rester. Du kan selvfølgelig vælge at tage resterne med på madpakke dagen efter, men du kan også lave nyt mad af resterne. Upcycling af mad.

Det kan f.eks. være gryderetter, hvor du hælder de forskellige elementer sammen. Det kan også være til tærter. Det fede ved tærter er at de kan fryses bagefter.

Følg årstiderne

Igen noget du har hørt før. New Nordic-bølgen fokuserer meget på at bruge de lokale råvarer når de er i sæson. Det kan du også gøre. I kender godt duften af jordbær i marts. Det dufter af sommer, men smager cirka som at stikke tungen ud ad vinduet. Vandmeloner i december smager af vand og er melede. Og sådan kan man blive ved. Typisk kan du genkende sæsonens grønt på prisen. Hvis prisen er høj, er de nok ikke i sæson lige nu.

Og så skal du selvfølgelig være kritisk overfor din madplan, for det er ikke altid at de følger sæsonerne.

Hav din egen kaffekop eller drikkedunk med

Kender du det med at være ude og handle og blive tørstig? Måske endda kaffetørstig. Jeg har en seriøs svaghed for kaffe når jeg (vindues)shopper. Jeg er faktisk blevet virkelig dårlig til at shoppe, men det er et sidespring.

Husk nu den kaffekop/drikkedunk. Men lad være med at købe en ny, hvis du glemmer den. Så er det, trods alt, bedre at købe en flaske vand eller kaffe i engangskop. Hver gang du husker din drikkedunk, sparer du penge og ressourcer, men hvis du køber en ny hver gang forbruger du unødigt.

Og så et lille bonustip; når man har sin egen kop med til kaffe, så kan man faktisk få rabat på kaffe flere steder 😉

Del og følg mig her:
Udgivet den

Det er så nemt at smide i skraldespanden…

Sådan tror jeg de fleste har tænkt, når de har stået og kigget på køkkenrullen, madpapiret, stanniolet eller yoghurtbøtterne i portionsanretninger.

For nyligt hørte jeg Morten Elsøe læse et blogindlæg op, i podcasten ”Detox din hjerne”. Blogindlægget handler om at man har fundet årsagen til fedme. Virkelig interessant og egentligt ganske logisk; årsagen til fedme er at der er så mange lettilgængelige kalorier.

Men hvad så med årsagen til overforbrug? Det her bliver ret uvidenskabeligt – jeg har ikke lavet store tilbundsgående undersøgelser, og ret mig gerne, hvis jeg skyder ved siden af her. Måske er årsagen til det her overforbrug og den ikke-bæredygtige livsstil netop at det er nemt. Det er nemt at købe den portionsanrettede yoghurt til 5.95 kr. Så smider barnet bare emballagen ud, når maden er spist. Ingen arbejde. Mere overskud. Eller hvad?

Måske har barnet endda en engangsplastikske med. Eller, gør man stadig det?

I forbindelse med at jeg skulle forsvare min bachelor var jeg så heldig at få lov til at rode i affaldet fra min datters førskole. Jeg har delt nogle af resultaterne på instagram, men lad os lige tage dem en gang til, for Prins Knud og alle os andre…

Den samlede affaldsmængde, sorteret i de forskellige fraktioner

Der var 61 børn fordelt på tre klasser. De havde hver 3 madpakker med i skole, altså 183 madpakker.

Madpakker fra den ene førskoleklasse. Mange forældre vælger at putte fryse- eller lynlåsposer omkring deres børns madpakker.

I alt genererede de 61 børn 6629 gram affald. Altså 6,6 kilo affald på en dag. Det er mere end et kilo affald pr. barn. Deriblandt var papir, som tydeligvis var brugt til at tørre et bord af med, og andet småaffald som vi kan forvente i den mindste årgang. Der var en stor mængde engangsplastik, men det går jeg ind i, i et andet indlæg.

Og så var der uspist mad. Faktisk var over halvdelen af den samlede affaldsmængde uspist mad. 3732 gram uspist mad. Altså 3,7 kilo. Mad som ikke var spist eller åbnet. Mad, som kunne have været spist næste dag. Mad, som man kunne have ladet være med at sende med, ladet være med at købe. Som barnet måske ikke kunne lide? Har du lært dit barn at tage sin uspiste mad med hjem eller handler du i blinde, i god tro?

Og så de der super nemme yoghurter til 5.95 kr., som poden lige kan smide i skraldespanden, når de er spist…

Mængden af uspist mad indeholdt bl.a. uåbnede yoghurter, som var smidt direkte i skraldespanden.

Alene ud fra et økonomisk synspunkt er det ikke bæredygtigt at sende en yoghurt til 5.95 kr. med, som bare ryger direkte i skraldespanden. En almindelig et-liter Yoggi koster mellem 15,95 kr. og 17,95 kr., alt efter hvor man handler. Der er 1,5 dl. i de her bægere. Hvis vi antager at barnet har en af de her Yoggi-bægere med hver dag, er det 5 bægere pr. uge, hvilket giver en mængde på 7,5 dl. til 44,63 kr. Det er 2,49 gange så meget som en liter koster. Man kan altså købe 2,5 liter yoghurt af samme mærke, hvis man køber dem i literkartoner frem for i bægere.

Det er økonomisk bæredygtigt.

Det eneste det kræver er en bøtte med tætsluttende låg. Jeg bruger selv Philips Avent-bøtterne. Altså dem jeg brugte til modermælk da børnene var babyer. Sistema laver også bøtter med tætsluttende låg, og det gør Tupperware også. Det handler om at finde de bøtter der passer bedst til ens temperament.

Men det ér mere besværligt. For det første kræver det hjerneaktivitet af både børn og voksne, at huske at få de der bøtter med hjem – og ind fra bilen – og op af skoletaskerne. OG i opvaskemaskinen. Og i sidste ende tager det måske 5 minutter ekstra, og så kan man med fordel inddrage børnene i det. Giv dem et ansvar. Ja, min datter synes jeg er træls når hun ikke bare kan lave perler når hun kommer hjem, men på sigt giver det gode vaner, både hos børnene og os selv.

Økonomien vinder, og det gør klimaet også.

Næste gang du står i supermarkedet, så tænk lige over, om du handler ud fra ”det er så nemt at smide i skraldespanden” eller om du i bund og grund kunne bruge 2 min ekstra i køkkenet, og spare på både Co2-aftryk og husholdningsbudget.

Del og følg mig her:
Udgivet den

Tilbage til hverdagen!

Endelig er jeg tilbage, efter en hård bachelorperiode og en skøn sommer. Selvom jeg ikke selv har haft ferie, har jeg nydt at have børnene hjemme fra SFO og børnehave. Der skete en masse ting i min familie op til og efter min eksamen, så jeg valgte at fokusere min energi der, frem for blog og virksomhed.

Bæredygtighed er mere end klima

Formålet med bloggen er inspiration til en bæredygtig hverdag. Hver dag. Jeg er tit blevet spurgt om, hvad bæredygtighed er. Nogle er dødtrætte af at høre ordet. Og måske er det udvandet, så kan du komme på et bedre ord, som rummer de samme kvaliteter, hører jeg det gerne.

Men hvad er en bæredygtig hverdag så, for mig? Først og fremmest er det en hverdag hvor vi gør det som gør os glade. Det lyder måske som en kliche, men klicheen er ikke slidt op. Det handler om at have det godt. Det er jo i bund og grund også bagtanken omkring det klimamæssige; at vores natur har det godt. Fysisk og psykisk trivsel er altafgørende for om vi trives. Derfor traf vi også en stærk beslutning da skoleåret sluttede i juni. Vi meldte vores datter ud af det kommunale skoletilbud og ind på en friskole. Det handlede om trivsel. Egentligt stortrivedes hun i sin klasse og hun er super vellidt. Men hun havde det simpelthen så dårligt lige så snart de fik fri fra skole – SFOen var for stor. Normeringen var for ringe. Hun begyndte at reagere på skiftet, ikke bare på savnet til den børnehave som hun var glad for at være i, men på hele situationen. Hun ville ikke afsted om morgenen. Jeg husker det alt for godt. Den der følelse i maven når man vågner. Uroen og utrygheden. Vi havde for længst besluttet at folkeskolen skulle have en chance, men i det sekund vi så tegn på mistrivsel ville vi handle. Vores børn skal have en god oplevelse af deres skoletid. Derfor lod vi hende tage førskolen ud. Vi forsøgte at tale med hendes pædagog i klassen, med de andre voksne, men selv den mest forstående pædagog kan ikke splitte sig selv op i flere. Hun kan ikke trylle flere voksne frem. Og det var dét der blev det springende punkt. Vores pige, der er en af dem der trækker sig ind i sig selv offentligt, og vælter ud i hovedet på os hvis hun ikke trives, savnede trygheden ved de voksne. Så vi traf den eneste rigtige beslutning. Vi lavede aftale med to lokale friskoler og besøgte den første. Da vi kom hjem, kiggede vores datter på os og sagde ”jeg vil gerne gå der. Jeg behøver ikke besøge den anden!”, og sådan blev det.

Inspiration på flere niveauer

I løbet af sommeren har jeg undersøgt nogle ting og jeg er pt. i en researchfase. Jeg en del inspiration på amerikanske blogs og i gammel litteratur. Jeg undersøger det amerikanerne kalder for ”homesteading” og for de blogs der beskriver hvordan man udnyttede sine ressourcer ”in grandmas time”. Det er min plan at jeg kommer til at afprøve, undersøge og udgive de ting der giver mening i forhold til danske forhold. Derudover henter jeg inspiration i hverdagen. Hvordan tilpasser jeg mig i hverdagen til en situation, hvor jeg gerne vil bruge så meget som muligt af de ressourcer jeg har til rådighed. Her kommer den gamle litteratur ind i billedet. Selvom det ikke er alt der var bedre i gamle dage, så kan vi lære meget af at læse om, hvordan man udnyttede ressourcerne f.eks. under de forskellige krige og kriser.

I støbeskeen

Og så skal vi selvfølgelig ikke glemme det vigtigste. Affaldsfri madpakker og tøjaffald. Herhjemme klør vi stadig på med mellemlægsstykker og næsten ingen affald i madpakken. Det samme kan ikke helt siges om den øvrige husholdning. Haven bærer præg af at jeg har været begravet i bachelor hele foråret. Der er lige præcis ingenting at komme efter. Der er godt nok både agurkeplanter og tomatplanter, men de har ikke fået den kærlighed de skulle have, så afkastet er derefter. Højbedene er endnu ikke bygget færdige og i bund og grund ligner det lidt en byggeplads derude.

Det samme gør sig gældende med syværelset. I alt 5 ugers ferie til vores 2 børn har holdt mig ude af syværelset – bl.a. fordi vi har brugt en masse tid på nærværende oplevelser i lokalområdet i ferien. Og så er jeg rendt ind i et forstuvet knæ, som betød at jeg ikke kunne betjene pedalen på symaskinen i over 2 uger. Det bliver der lavet om på nu. Jeg har flere ting i støbeskeen, og kommer bl.a. med en prototype på en barselspakke indenfor de næste par måneder. Så snart den er færdigudviklet bliver det muligt at bestille tre forskellige udgaver af pakken, alt efter ønsker og behov. Tanken bag barselspakken er bl.a. at der er taget udgangspunkt i gammelt tøj, som ikke længere egner sig til at blive brugt. Det kan f.eks. være på grund af skader eller pletter på tøjet.

Benspænd

Ingen ideer uden et benspænd. I forhold til byTine.dk handler det primært om at jeg pt. gør det her som en personlig interesse. Det betyder i praksis at jeg ikke får en krone for det her. Og at jeg derfor står til rådighed for arbejdsmarkedet på dagpenge. Det er selvfølgelig ikke optimalt, men i øjeblikket er det virkeligheden – og den arbejder jeg med. Det betyder selvfølgelig også at jeg er meget åben for henvendelser om alt fra projektansættelser til freelancearbejde, ligesom jeg gerne hører fra dig, hvis du har lyst til at arbejde sammen med mig på de projekter jeg har beskrevet i dette indlæg. Jeg kan kontaktes via mailen, som findes nederst på siden.

Til slut vil jeg takke dig, hvis du er nået hertil. Jeg er tilbage og jeg glæder mig til at arbejde med det her lille projekt fremadrettet.

Del og følg mig her:
Udgivet den

Stilhed på bloggen…

Som Natur- og Kulturformidler ved jeg, hvor vigtigt det er, at holde liv i sine formidlingsplatforme. Derfor er det også ret uprofessionelt af mig, at min hjemmeside og blog pt. står ret stille.

Der er dog en mening med galskaben! Først og fremmest er jeg meget aktiv på Facebook og Instagram. Der ud over har jeg voldsomt travlt med at arbejde og skrive bacheloropgave. Det betyder bl.a. at jeg er nødt til at nedprioritere hjemmesiden.

Hvorfor? Jo, først og fremmest fordi det tager sindssygt meget at min tid at opbygge hjemmeside – det er virkelig ikke en af mine spidskompetencer, og jeg har bl.a. tilmeldt mig Startup Dating hos Nordjyske Medier, for at få en praktikant med de kompetencer. Der ud over har jeg haft travlt med det man kalder “backstage” arbejde, hvor jeg bl.a. har fokuseret på at skabe gode samarbejder og noget meget vigtig empiri til min opgave.

Derfor er det vigtigt for mig at understrege, at jeg ikke har droppet bloggen, men at jeg simpelthen har haft et andet fokus. En af de kommende dage kommer der bl.a. et indlæg om, at være til regionsmesterskaber i entreprenørskab og hvordan det har været med til at skære virksomheden endnu mere ind til benet.

Vil du hjælpe mig med at blive endnu mere skarp i min bachelor, og har lyst til at blive interviewet, så hører jeg meget gerne fra dig på tine@bytine.dk

Del og følg mig her:
Udgivet den

Plastik om grøntsager og hvordan det både er godt og skidt

Når jeg handler i vores lokale brugs (eller den nærmeste Kvickly inde i Nørresundby) står jeg i et (for nogle) klassisk dilemma i grøntafdelingen; økologisk frugt og grønt i plastik eller konventionel frugt og grønt uden plastik.

Typisk vælger jeg en blanding, alt efter hvor meget jeg skal have og hvor meget det er pakket ind. Alene det faktum, at man ikke kan differentiere et spidskål ud fra om det er konventionelt eller økologisk, og prisen er forskellig, gør at man er nødt til at ”mærke” den ene vare. Så langt, så godt. Det kan frustrere mig usandsynligt meget, at jeg skal betale ekstra for at undgå pesticider i mine fødevarer, men det kan frustrere mig endnu mere, at jeg så får plastik omkring varen som medgift.

Jeg har undersøgt Coops emballagestrategi, og den er som sådan fin. Jeg kunne blot ønske mig, at man lige tog et kig på sine produkter, og holdt op med at pakke ting ind i plastik, under det påskud, at så holder de bedre. Det er så snedigt indrettet, at naturen pakker ting ind i en uspiselig skal, hvis der er grund til det. Det er f.eks. æg, kokosnødder, bananer og nødder. Men så behøver de altså ikke få en ekstra indpakning i form af en plastikpose. Det er selvfølgelig praktisk nok, at æggene kommer i bakker, ellers får man sikkert æggekage i posen, på vej hjem.

Det provokerer mig, i sig selv, at Coops overskrift på siden med deres emballagestrategi er ”Det er svært at slå naturens emballage… Men vi gør vores bedste”. Hvorfor? Ifølge Coop er det fordi der er mindre spild under transporten. Jeg har ikke selv undersøgt den påstand, men kunne man så ikke argumentere for, at man skal ændre på transportformen, frem for at proppe plastik omkring maden?

Jeg er generelt rigtig stor fan af Coop, bl.a. fordi jeg har mulighed for at spare et lille beløb op, når jeg handler hos dem, så længe jeg husker at registrere mit kort. Det har reddet os et par gange, hvor vi af forskellige årsager har manglet et par hundrede kroner sidst på måneden, og vi manglede mælk til børnenes morgenmad, eller noget til aftensmaden. Det har også reddet mig, når jeg er kommet afsted uden mine kort, fordi børnene har leget ”tøm mors pung” om morgenen. Det er i bund og grund en rigtig god ordning. Men jeg er ikke fan af indpakning for indpakningens skyld.

Er det altid skidt at pakke grøntsagerne ind i plastik?

Det nemme svar er nej. For der er selvfølgelig grøntsager som bare har det bedre i en indpakning, enten for at undgå at de udtørre eller smatter ud. Men det er typisk grøntsager som ikke har deres egen indpakning. Svampe er det bedste eksempel på en grøntsag som trives bedst i et mørkt og let fugtigt miljø. Og inden mine NAKU-kolleger jagter mig med høtyve, så skal jeg selvfølgelig huske at nævne at svampe ikke er en grøntsag, men en svamp. Det havde I aldrig gættet, vel…?

Altså den mørke og let fugtige indpakning kunne være klaret på andre måder, men når nu man skal pakke det ind i plastik, så synes jeg faktisk at løsningen med den hårde plastikbakke er ganske fin.

Nu sidder du måske og tænker ”jamen du har jo lige skrevet, at det er unødvendigt”, og ja, det har jeg. Men der er en mening med galskaben. For når nu producenterne insisterer på at proppe plastik omkring madvaren, så er det da fantastisk at de vælger en emballageform, som jeg kan bruge fornuftigt hjemme i min vindueskarm bagefter.

Plastikbakkerne fra champignoner, vindruer og Brugsens færdigretter (som aldrig smager af noget, men er sindssygt let i en snæver vending) er eminente til at forspire i. De bliver til små drivhuse i min vindueskarm, det er her jeg kan forspire forskellige grøntsager, som senere skal plantes ud i mine højbede. Altså de der højbede, som min mand lovede mig sidste år, men som ikke er bygget endnu… Jeg lover at der kommer en to-do af hvordan vi laver højbede af gamle paller. Træet fra det gamle højbed var for skadet til genanvendelse, derfor bruger vi noget andet træ, men det hører I mere om i et senere indlæg.

Min baghave er pt. en “kirkegård” for en gammel tremmeseng, som senest har fungeret som hundekurv og pallerne til højbede. Børnenes badebassin, som rent faktisk har større overlevelseschancer sådan, end i garagen, og alt det vi ikke prioriterede i efteråret. Det er et trist syn, men det bliver godt når det bliver lavet.

Tilbage til vindueskarmen. Det er ret let, og i løbet af de næste par uger går jeg i gang med at gøre klar til vores haveår (jeg har erfaret at jeg med fordel kan vente til april med at forspire, derfor er jeg lidt bagud). Når jeg skal i gang, slås jeg lidt med husets 4årige om paprullerne fra køkkenrulle og toiletpapir. Sønnen mener at han skal bruge dem til kikkerter, jeg mener jeg skal bruge dem til at forspire i. Nogle gange er husets 5årige også med i kampen, når hun skal lave rullinger…. Lykkes det ikke at sikre mig toiletruller, har jeg nogle tørvebakker i reserve i garagen, og ellers kan jeg med fordel bruge en æggebakke. Jeg kan også vælge at lægge jorden direkte i plastikbakken og forspire deri. Ideen er at når jeg har lagt mine spirer, så lægger jeg det gennemsigtige låg på og stiller spirerne frem i vindueskarmen. Jeg har et stort sydvendt vinduesparti i stuen, og det er typisk her jeg har mine spirer til at stå og de får endda lov til at overleve trods nysgerrige unger OG hund.

Forspiring og genplantning uden plastik

Jeg satser på at komme i gang med at forspire i den kommende weekend, det er ikke noget der tager flere timer, til gengæld giver det glæde i lang tid bagefter.

Faktisk har jeg tyvstartet lidt i mit køkkenvindue, med nogle frø fra en snackpeber (tror jeg nok) og 4 rosenkålbunde. De sidste er de sjoveste, men inden jeg fortæller om dem, skal vi lige tilbage til plastikken omkring grøntsagerne…

Jeg handler, i udgangspunktet, ind en gang om ugen, jeg følger en madplan og jeg foodprepper. Det første jeg gør, når jeg kommer hjem med mine varer, er altså at pakke ud, fuldstændig som alle andre. Men jeg fjerner også alt plastikken. Min plastiksorteringsspand er ved at brække sig, og jeg burde have en der er større. Vidste du at rosenkål ikke vokser enkeltvis, men på en stok? Nej? For de kommer jo altid i en pose, ikke. Det giver mening, når de er frosne, men det giver godt nok ikke mening, når de er friske. Jeg pakker altså alle mine grøntsager ud af plastikburet, også rosenkålene. Ironisk nok vælger jeg at lægge dem i en plastikbakke fra Ikea, på mit køkkenbord (de burde stå på køl, men der var ikke plads). Det her skete en fredag eftermiddag, og jeg havde trætte børn, foodpreppede (mere om det i et senere indlæg) til den kommende uge og lavede aftensmad. Der var knald på og jeg glemte alt om de her rosenkål igen. Nu er jeg en af de typer mennesker der husker ca. lige så godt som en guldfisk, hvad angår arbejdshukommelsen, og som en elefant, hvad angår alt andet, så jeg glemte alt om de her rosenkål igen. Af forskellige årsager blev vores madplan forskudt i den omtalte uge, og søndagen efter (dvs. 10 dage senere) stod jeg med nogle noget slatne rosenkål til en lynhurtig ret fra madplanen, som egentligt skulle have været brugt om fredagen.

Da jeg stod og rensede de her slatne rosenkål, opdagede jeg at nogle af kålene havde slået rod. Og så blev min nysgerrighed vækket. Gad vide, om man kan plante dem. Så det gjorde jeg.

Bunden af rosenkålen havde slået rod, så den skal selvfølgelig have chancen for at leve videre.

Jeg har en potte jord stående i køkkenet, egentligt er det fra en sammenplantning jeg har skilt ad og omplantet, og jeg har glemt at stille jorden ud i garagen, men det var jo ganske praktisk lige der. Jeg havde også en lysestage jeg havde købt i en genbrugsbutik, som ikke skulle leve videre som lysestage, så den fyldte jeg op med jord og satte kålene ovenpå. Og så vandede jeg dem. I skrivende stund er de 3 af de 4 planter godt på vej til at vokse videre. Den 4. plante kommer også, men det går lidt langsommere – den ene havde noget mindre rødder end de andre. Og så skulle det gå hurtigt i sidste uge, så der ligger en lille håndfuld frø fra peberfrugter i samme jord og hygger sig. Der er ingen der siger, at man kun kan forspire en slags grønt i den samme jord.

Rosenkålene lever i bedste velgående i køkkenvinduet, side om side med frøene af en snackpeber

Overblik over upcycling i indlægget

I det her indlæg har jeg brugt upcycling i følgende elementer:

  • Plastikbakker fra svampe eller vindruer som mini-drivhuse
  • Papruller fra toilet- eller køkkenruller og æggebakker til forspiringsbakker
  • Frø fra peberfrugter til forspiring
  • Rodslåede rosenkålbunde til genplantning
  • Lysestage fra genbrugsen til forspirings-/genplantningsbakke
  • Jord fra sammenplantning til forspiring/genplantning

Plastikken affaldssorteres efter brug, og bliver til nye plastikprodukter i fremtiden.

Pssst… Jeg har faktisk også 2 rynkede kartofler, fyldt med spirer, liggende i et af køkkenvinduerne. Den gamle kartoffelspand skal tømmes og så skal de sættes ud i drivhuset, indtil vejret bliver bedre og de kan stå i fri luft.

Indlægget er ikke sponsoreret

Del og følg mig her: