Plastik om grøntsager og hvordan det både er godt og skidt

Når jeg handler i vores lokale brugs (eller den nærmeste Kvickly inde i Nørresundby) står jeg i et (for nogle) klassisk dilemma i grøntafdelingen; økologisk frugt og grønt i plastik eller konventionel frugt og grønt uden plastik.

Typisk vælger jeg en blanding, alt efter hvor meget jeg skal have og hvor meget det er pakket ind. Alene det faktum, at man ikke kan differentiere et spidskål ud fra om det er konventionelt eller økologisk, og prisen er forskellig, gør at man er nødt til at ”mærke” den ene vare. Så langt, så godt. Det kan frustrere mig usandsynligt meget, at jeg skal betale ekstra for at undgå pesticider i mine fødevarer, men det kan frustrere mig endnu mere, at jeg så får plastik omkring varen som medgift.

Jeg har undersøgt Coops emballagestrategi, og den er som sådan fin. Jeg kunne blot ønske mig, at man lige tog et kig på sine produkter, og holdt op med at pakke ting ind i plastik, under det påskud, at så holder de bedre. Det er så snedigt indrettet, at naturen pakker ting ind i en uspiselig skal, hvis der er grund til det. Det er f.eks. æg, kokosnødder, bananer og nødder. Men så behøver de altså ikke få en ekstra indpakning i form af en plastikpose. Det er selvfølgelig praktisk nok, at æggene kommer i bakker, ellers får man sikkert æggekage i posen, på vej hjem.

Det provokerer mig, i sig selv, at Coops overskrift på siden med deres emballagestrategi er ”Det er svært at slå naturens emballage… Men vi gør vores bedste”. Hvorfor? Ifølge Coop er det fordi der er mindre spild under transporten. Jeg har ikke selv undersøgt den påstand, men kunne man så ikke argumentere for, at man skal ændre på transportformen, frem for at proppe plastik omkring maden?

Jeg er generelt rigtig stor fan af Coop, bl.a. fordi jeg har mulighed for at spare et lille beløb op, når jeg handler hos dem, så længe jeg husker at registrere mit kort. Det har reddet os et par gange, hvor vi af forskellige årsager har manglet et par hundrede kroner sidst på måneden, og vi manglede mælk til børnenes morgenmad, eller noget til aftensmaden. Det har også reddet mig, når jeg er kommet afsted uden mine kort, fordi børnene har leget ”tøm mors pung” om morgenen. Det er i bund og grund en rigtig god ordning. Men jeg er ikke fan af indpakning for indpakningens skyld.

Er det altid skidt at pakke grøntsagerne ind i plastik?

Det nemme svar er nej. For der er selvfølgelig grøntsager som bare har det bedre i en indpakning, enten for at undgå at de udtørre eller smatter ud. Men det er typisk grøntsager som ikke har deres egen indpakning. Svampe er det bedste eksempel på en grøntsag som trives bedst i et mørkt og let fugtigt miljø. Og inden mine NAKU-kolleger jagter mig med høtyve, så skal jeg selvfølgelig huske at nævne at svampe ikke er en grøntsag, men en svamp. Det havde I aldrig gættet, vel…?

Altså den mørke og let fugtige indpakning kunne være klaret på andre måder, men når nu man skal pakke det ind i plastik, så synes jeg faktisk at løsningen med den hårde plastikbakke er ganske fin.

Nu sidder du måske og tænker ”jamen du har jo lige skrevet, at det er unødvendigt”, og ja, det har jeg. Men der er en mening med galskaben. For når nu producenterne insisterer på at proppe plastik omkring madvaren, så er det da fantastisk at de vælger en emballageform, som jeg kan bruge fornuftigt hjemme i min vindueskarm bagefter.

Plastikbakkerne fra champignoner, vindruer og Brugsens færdigretter (som aldrig smager af noget, men er sindssygt let i en snæver vending) er eminente til at forspire i. De bliver til små drivhuse i min vindueskarm, det er her jeg kan forspire forskellige grøntsager, som senere skal plantes ud i mine højbede. Altså de der højbede, som min mand lovede mig sidste år, men som ikke er bygget endnu… Jeg lover at der kommer en to-do af hvordan vi laver højbede af gamle paller. Træet fra det gamle højbed var for skadet til genanvendelse, derfor bruger vi noget andet træ, men det hører I mere om i et senere indlæg.

Min baghave er pt. en “kirkegård” for en gammel tremmeseng, som senest har fungeret som hundekurv og pallerne til højbede. Børnenes badebassin, som rent faktisk har større overlevelseschancer sådan, end i garagen, og alt det vi ikke prioriterede i efteråret. Det er et trist syn, men det bliver godt når det bliver lavet.

Tilbage til vindueskarmen. Det er ret let, og i løbet af de næste par uger går jeg i gang med at gøre klar til vores haveår (jeg har erfaret at jeg med fordel kan vente til april med at forspire, derfor er jeg lidt bagud). Når jeg skal i gang, slås jeg lidt med husets 4årige om paprullerne fra køkkenrulle og toiletpapir. Sønnen mener at han skal bruge dem til kikkerter, jeg mener jeg skal bruge dem til at forspire i. Nogle gange er husets 5årige også med i kampen, når hun skal lave rullinger…. Lykkes det ikke at sikre mig toiletruller, har jeg nogle tørvebakker i reserve i garagen, og ellers kan jeg med fordel bruge en æggebakke. Jeg kan også vælge at lægge jorden direkte i plastikbakken og forspire deri. Ideen er at når jeg har lagt mine spirer, så lægger jeg det gennemsigtige låg på og stiller spirerne frem i vindueskarmen. Jeg har et stort sydvendt vinduesparti i stuen, og det er typisk her jeg har mine spirer til at stå og de får endda lov til at overleve trods nysgerrige unger OG hund.

Forspiring og genplantning uden plastik

Jeg satser på at komme i gang med at forspire i den kommende weekend, det er ikke noget der tager flere timer, til gengæld giver det glæde i lang tid bagefter.

Faktisk har jeg tyvstartet lidt i mit køkkenvindue, med nogle frø fra en snackpeber (tror jeg nok) og 4 rosenkålbunde. De sidste er de sjoveste, men inden jeg fortæller om dem, skal vi lige tilbage til plastikken omkring grøntsagerne…

Jeg handler, i udgangspunktet, ind en gang om ugen, jeg følger en madplan og jeg foodprepper. Det første jeg gør, når jeg kommer hjem med mine varer, er altså at pakke ud, fuldstændig som alle andre. Men jeg fjerner også alt plastikken. Min plastiksorteringsspand er ved at brække sig, og jeg burde have en der er større. Vidste du at rosenkål ikke vokser enkeltvis, men på en stok? Nej? For de kommer jo altid i en pose, ikke. Det giver mening, når de er frosne, men det giver godt nok ikke mening, når de er friske. Jeg pakker altså alle mine grøntsager ud af plastikburet, også rosenkålene. Ironisk nok vælger jeg at lægge dem i en plastikbakke fra Ikea, på mit køkkenbord (de burde stå på køl, men der var ikke plads). Det her skete en fredag eftermiddag, og jeg havde trætte børn, foodpreppede (mere om det i et senere indlæg) til den kommende uge og lavede aftensmad. Der var knald på og jeg glemte alt om de her rosenkål igen. Nu er jeg en af de typer mennesker der husker ca. lige så godt som en guldfisk, hvad angår arbejdshukommelsen, og som en elefant, hvad angår alt andet, så jeg glemte alt om de her rosenkål igen. Af forskellige årsager blev vores madplan forskudt i den omtalte uge, og søndagen efter (dvs. 10 dage senere) stod jeg med nogle noget slatne rosenkål til en lynhurtig ret fra madplanen, som egentligt skulle have været brugt om fredagen.

Da jeg stod og rensede de her slatne rosenkål, opdagede jeg at nogle af kålene havde slået rod. Og så blev min nysgerrighed vækket. Gad vide, om man kan plante dem. Så det gjorde jeg.

Bunden af rosenkålen havde slået rod, så den skal selvfølgelig have chancen for at leve videre.

Jeg har en potte jord stående i køkkenet, egentligt er det fra en sammenplantning jeg har skilt ad og omplantet, og jeg har glemt at stille jorden ud i garagen, men det var jo ganske praktisk lige der. Jeg havde også en lysestage jeg havde købt i en genbrugsbutik, som ikke skulle leve videre som lysestage, så den fyldte jeg op med jord og satte kålene ovenpå. Og så vandede jeg dem. I skrivende stund er de 3 af de 4 planter godt på vej til at vokse videre. Den 4. plante kommer også, men det går lidt langsommere – den ene havde noget mindre rødder end de andre. Og så skulle det gå hurtigt i sidste uge, så der ligger en lille håndfuld frø fra peberfrugter i samme jord og hygger sig. Der er ingen der siger, at man kun kan forspire en slags grønt i den samme jord.

Rosenkålene lever i bedste velgående i køkkenvinduet, side om side med frøene af en snackpeber

Overblik over upcycling i indlægget

I det her indlæg har jeg brugt upcycling i følgende elementer:

  • Plastikbakker fra svampe eller vindruer som mini-drivhuse
  • Papruller fra toilet- eller køkkenruller og æggebakker til forspiringsbakker
  • Frø fra peberfrugter til forspiring
  • Rodslåede rosenkålbunde til genplantning
  • Lysestage fra genbrugsen til forspirings-/genplantningsbakke
  • Jord fra sammenplantning til forspiring/genplantning

Plastikken affaldssorteres efter brug, og bliver til nye plastikprodukter i fremtiden.

Pssst… Jeg har faktisk også 2 rynkede kartofler, fyldt med spirer, liggende i et af køkkenvinduerne. Den gamle kartoffelspand skal tømmes og så skal de sættes ud i drivhuset, indtil vejret bliver bedre og de kan stå i fri luft.

Indlægget er ikke sponsoreret

Syprojektet der drillede

Lørdag d. 9. marts var min mand og jeg til 30-års fødselsdag, temaet var 80er fest. Jeg er ikke specielt stor fan af det stigmatiserede 80er-look, så jeg brugte ret lang tid på at undersøge forskellige alternativer, hvis jeg skulle komme udklædt. Da jeg nåede til Jane Fonda-looket, efter at have været igennem mærkevare-bølgen, besluttede jeg, at så kunne jeg da sy en bodystocking, tage leggins på, sy benvarmere og svedbånd, og tage det på…

Jeg gik på pinterest og søgte, efter mønstre på bodystockings, og nåede at finde en smart måde at upcycle en t-shirt til en bodystocking. T-shirten havde jeg, og så tog jeg ellers et trussemønster og tegnede bunden op med. Toppen klippede jeg i frihånd. Og så stod jeg og kiggede lidt på den her trøje, som jeg nu havde slagtet. Og konstaterede, at det ville kræve sindssygt meget tilpasning, hvis jeg skulle bruge den som bodystocking. På det tidspunkt var det torsdag aften, og vi skulle køre fra Nordjylland senest fredag eftermiddag – og jeg skulle egentligt på skolen og pitche fredag morgen. Tid var ikke det jeg havde mest af, så der skulle alternative løsninger på bordet.

Bodystocking-look med udgangspunkt i en almindelig t-shirt.

Alternative løsninger

Som erstatning for 80er-looket, besluttede jeg derfor at sy en almindelig t-shirt med teksten ”80s went out of style 30 years ago”. Teksten skulle applikeres, og så skulle der applikeres klassiske 80er symboler, herunder selvfølgelig en bodystocking. Teksten lavede jeg i word, printede og syede på. Jeg valgte den lette løsning; at sy direkte igennem papir, så det kostede en nål, og bagefter skulle papiret pilles af trøjen. Fordelen ved at sy igennem papiret er, at det perforeres, og relativt let kan løsnes. Alligevel lykkedes det mig at få klippet hul imellem 2 bogstaver. Pyt. Det kan dækkes, når der alligevel skal sys stof på bagsiden. Da alt papiret var fjernet (og jeg havde fejet gulvet), valgte jeg at dele hvert bogstav op, så de fik forskellige farver, holdt i de der pangfarver vi kender fra 1980erne. Selve teknikken har jeg prøvet før, da jeg syede en fræk trøje til min søn i efteråret. Dengang brugte jeg dog et helt stykke stof bag bogstaverne.

80erne gik af mode for 30 år siden – Løvens Hule går ikke af mode.

Stykkerne jeg havde klippet til min egen trøje, var i mange forskellige størrelser og det betød at da jeg begyndte at sy dem fast, ramte jeg af og til ikke stoffet, eller fik foldet det så det ikke sad fast, men blev fastgjort omkring sig selv. Alt i alt et klassisk tegn på at jeg ikke havde gjort mig umage da jeg klippede tern og da jeg syede dem fast. Efter at have syet om og om igen et par gange, nåede jeg endelig til at kunne klippe bogstaverne ud på forsiden. Og så skete det, som bare ikke måtte ske lige dér…

Jeg klippede hul i stoffet flere gange – her mellem 2 bogstaver, da jeg skulle fjerne papiret som bogstaverne stod på.

Jeg klippede hul i stoffet. Igen. Da havde klokken rundet middag, fredag, jeg havde meldt fra til fredagspitch og jeg havde stadig ikke pakket, hverken til mig selv eller vores børn, som skulle på weekend hos mormor og morfar. Jeg var, med andre ord, presset. Jeg havde nemlig heller ikke klippet rygstykket endnu, eller gjort klar til noget som helst andet end forstykket.

Panikløsningen

Derfor valgte jeg nu at lægge forstykket på trøjen til side. Skulle jeg have nyt tøj på, måtte jeg i gang med min go-to løsning. Kjolen, jeg nærmest kan sy i søvne, fordi den er så let at sy, og fordi det er et fantastisk mønster. Det tog mig lige nøjagtigt 5 min at vælge stof (denimlook-stretchjersey) og lommer, og så gik jeg ellers i krig med at få for og bagstykke tegnet op, syet lommer på, syet kant på ærmegab og bund – bunden drillede også tosset meget, og jeg var lige ved at opgive igen. Jeg overvejede også at tage kjolen med og lægge den op i hånden på vejen, men jeg valgte at gøre arbejdet færdig hjemme, så jeg kunne slappe af i bilen. I mellemtiden havde jeg taget en puster, hvor jeg fik pakket, jeg havde stukket hovedet i køkkenet, hvor min mand arbejdede på kagen, og jeg havde rundet haven med vores hund.

Go-to kjolen ligger klar til at blive klippet op.

Så snart jeg var færdig, hoppede jeg i noget mennesketøj (fordelen ved at arbejde hjemmefra er at man kan gøre det i nattøj 😉), vi fik pakket bil og så afsted til min mands forældre med hunden, mine forældre hentede børnene i børnehave. Turen gik til Odense.

Afsted til Odense – smile var der vist ikke overskud til, lige der 😉

En sæk kartofler og en købekjole

Vel ankommet til Odense tog jeg et nærmere kig på min panikløsning. Det føltes ligesom ikke rigtigt, jeg synes kjolen bar for tydeligt præg af at være hastet igennem, og jeg var faktisk ikke tilfreds med resultatet. Min veninde og jeg skulle alligevel ud og handle nogle småting vi manglede til festen, og jeg meddelte min mand, at hvis jeg fandt en kjole i Føtex, så købte jeg den nok. Og det gjorde jeg. Jeg ved ikke om jeg følte mig bedre tilpas i min nye købekjole, men det var i det mindste ikke mig selv der havde syet den.

Jeg blev i øvrigt rystet over at se, at meget af det tøj de havde i Føtex, lignede det tøj jeg havde fundet, da jeg googlede 80er moden… Fik jeg sagt, at jeg synes 80er moden var gyselig?

Nåh, men løsningen blev, at jeg fravalgte at føle mig som en sæk kartofler i min hjemmesyede kjole og tog til 80er fest i en 2019-kjole fra Føtex. Og så skal go-to kjolen have ny oplægning, tilrettes lidt hist og her, og ikke mindst have applikeret nogle detaljer, så bliver den super fin. T-shirten bliver det første jeg gør færdig – jeg er helt vild med det resultat der dukker op, når jeg begynder at afsløre bogstaverne.

Jeg vil løbende dokumentere og vise jer hvordan trøjen blev til, hvilke fejl jeg lavede og hvordan jeg rettede fejlene. På Instagram kan I følge med i trøjens udvikling, og når den er færdig, samler jeg arbejdet under emnet ”stof” her på siden.

Mønstrene jeg har brugt til t-shirt og go-to kjolen er t-shirt og Every day dress fra Made by Runi.

Fra ideen om et værksted til en blog…

I maj/juni 2017 skrev jeg en eksamensopgave, som stille og roligt skulle blive startskuddet til min iværksætterrejse. I løbet af efterårssemesteret 2017 og forårssemesteret 2018 overvejede jeg meget hvordan jeg kunne realisere iværksætterdrømmen. Det var først, da jeg hørte om Next Step-forløbet på UCN, at jeg rigtigt begyndte at forstå hvordan jeg kunne arbejde med min ide.

I efterårssemesteret 2018 skulle jeg i praktik, men desværre blev jeg ikke optaget på Next Step forløbet, og jeg måtte derfor finde en anden praktik. En dag, i pinsen 2018, stod jeg i et indkøbscenter i Aabenraa, da jeg blev ringet op og blev tilbudt en plads på det helt nye Next Step spor 1, og det blev i høj grad startskuddet til den hjemmeside og blog du nu sidder og ser på. Da spor 1 var slut, blev jeg opfordret til at søge ind på spor 2. Jeg blev optaget ekstracurriculært – det vil sige, at jeg er optaget udenfor pensum. Det er altså ekstra arbejde ved siden af mit normale studium. Jeg har taget 2 valgfag, og er nu i gang med min bachelorperiode. Min bachelor kommer naturligvis til at dreje sig om byTine.

Siden september 2018 har jeg været på en rejse med design thinking, forretningsplaner, lidt flere forretningsplaner, vejledning, research, mentorhjælp og endelig en markedsundersøgelse der ikke rigtigt gav nogle svar. En samtale med en medstuderende gjorde udfaldet.

”Ideen blev afprøvet i efteråret, folk synes det er en vildt god ide, men der er ikke marked for det.” Ca. sådan faldt ordene. Der gik lige et par dage, hvor jeg skulle sluge beskeden, før jeg kunne skifte spor. Jeg havde en samtale med min mentor, og jeg snakkede lidt med min mand, og så traf jeg en beslutning. Bare fordi folk ikke vil betale for at besøge et værksted med dyre maskiner, betyder det ikke, at de ikke interesserer sig for upcycling, kreativitet og bæredygtighed. Derfor skiftede jeg spor, og navn, og i fremtiden vil der blive afholdt workshops med konkrete emner, tilpasset sæsonen og ikke mindst med bindende tilmelding. Ind i mellem de planlagte workshops, vil jeg fylde bloggen og hjemmesiden med kreativitet indenfor emnerne garn, stof, bullet journal og upcycling.

Mit fokus vil være på bæredygtig kreativitet. Det vil sige, at du kan forvente at jeg fortæller om upcycling i haven, i huset, med tøj og ikke mindst med mad, at jeg kan finde på at lave temaer om købestop i syværelset eller garnlageret, selvom jeg skal til at lave sommertøj, eller at jeg prioriterer en mere besværlig teknik, frem for at bruge et lettere, men ikke-bæredygtigt, alternativ.

Og hvorfor så navneskiftet? Jo, jeg er egentligt rigtig glad for navnet reKREAtion, men mest til mit værksted. Nu, hvor det er meget mindre, synes jeg navnet var for stort, derfor skulle der noget mere jordnært til.

På facebook hedder min side i øvrigt stadig rekreation, men det skal jeg nok få gjort noget ved. Indtil da, kan du følge med her på siden, og på instagram hvor du finder mig under navnet @bytine_dk