Arbejdseffektivitet når du arbejder hjemmefra

Oplever du også at din arbejdseffektivitet daler i disse dage? Jeg kan se det på min egen effektivitet. Det virker som om jeg ikke arbejder på fuld kraft. Til gengæld er mine timer mere flydende. Jeg tænder min computer så snart jeg er klar om morgenen og slukker den når jeg føler mig færdig for dagen. Som allerede nævnt er jeg låst af en telefontid, derfor arbejder jeg selvfølgelig mest koncentreret i de timer hvor jeg skal være tilgængelig på telefonen. Min mand forsøger at hænge sammen – det går faktisk fint. Det kunne i hvert fald være meget værre.

Jeg elsker at jeg kan arbejde i nattøj, men jeg kan mærke at min egen arbejdseffektivitet stiger, hvis jeg lige sørger for at komme ud af morgenkåben. I dag prioriterede jeg at tage tøj på, som om jeg skal ud af døren, bl.a. fordi jeg lige skulle i Brugsen efter mælk.

I dag er vores skema skredet helt vildt. Først og fremmest fordi vi voksne ikke har passet vores skema ordentligt. Vi faldt i at se MasterChef på Viaplay i går, og vi sku liiiige se et mere afsnit. Du kender det. Pludselig var klokken over midnat. Og så glemte vi faktisk også at sætte vækkeuret til. Vi har sådan et moderne, gammeldags, vækkeur med klokker. Det er købt i IKEA, og larmer sygt meget. Men det kræver at vi husker at tænde det om aftenen. I dag vågnede vi ved at min datters skema-alarm ringede. Så i dag kom vi altså først op kl. 8.30 og dermed var hele dagens plan skredet før dagen kom i gang.

Jeg hader når det sker, men jeg føler at vi har fået indhentet det tabte i løbet af dagen, og min plan om at starte med en tur ud i det gode vejr er rykket til her til eftermiddag. Min søn, og jeg, har bagt kokosmakroner med Mambeno og jeg fik fodret min surdej.

Efter 15 gik min mand ind og fik en tiltrængt lur. I mellemtiden har jeg lavet Matematikfessor med min datter. Hun løste lige 6 opgaver, så hun på en uge har løst 20 matematikfessor lektier, svarende til de lektier der skal løses inden 3. april. I mandags var det børnehaveklasseniveau i dansk hun færdiggjorde. Tilbage er nu hendes printede lektier, som hun her over halvvejs i. Jeg forudser at hun skal aktiveres på andre måder om ca. 1 uge.

Når min mand er færdig med at sove, har vi aftalt at komme ud og blive luftet. Jeg kan mærke at jeg trænger til at komme væk fra mine egne fire vægge. Jeg har kun været ude af huset, for at handle i en hel uge. Jeg trænger til frisk luft og til at se noget andet. Jeg ved at det giver ny energi, også selvom vi skal holde os indenfor de rammer der er opstillet fra myndighedernes side. Husker du at komme ud og få noget frisk luft? At få noget luftforandring, uden at kompromittere reglerne? Med lidt held, kan du også udrydde det værste lejrkuller på den måde.

Den økonomiske vinkel

Da jeg sad og flyttede aftenskolehold her i formiddags, kom jeg til at tænke på det økonomiske aspekt i hele det her Corona-halløj. En ting er at vi er sendt hjem og arbejde. Rent praktisk betyder det, for mig, at jeg ikke skal køre de omkring 30 km til og fra arbejde hver dag. Det betyder mindre brændstofforbrug og mindre slitage på min bil. Det betyder at jeg ikke skal betale for parkering i Aalborg. Normalt køber jeg et abonnement på parkering, men det har jeg ikke haft i denne måned, da jeg har haft kørselsforbud frem til i onsdags. Det var noget med en overforsigtig læge og et korsbånd…

Der er mere end blot min transport til og fra arbejde, som påvirkes økonomisk. Hvad med husholdningen. Min søn går i en børnehave med madordning, det betaler vi 500 kr. ekstra for om måneden. De 500 kr. er reelt spildt lige nu, jeg ved ikke om Jammerbugt Kommune ændrer i det beløb, hvis coronalockdown forlænges.

Siden sidste onsdag, har vi vel levet for omkring 300 kr. I alt. Vi har vitterligt at muligt hjemme. Vores basislager bugner af lækkerier. Tørvarer. Frostvarer. Grøntsager. Hvad skal vi overhovedet hamstre for? Det jeg har købt siden onsdag d. 11. marts er: Toiletpapir (1 pakke), gulerødder (2 kg), æg, håndsæbe, bananer, honning, sukker, brun farin, agurker, hvidkål, mælk, pommes frites, havregryn, en røget makrel på dato hvedemel og is. Det lyser langt ud af mine indkøb, at vi skal bage og hygge. I princippet havde jeg slet ikke behøvet bevæge mig ud af handle (bortset fra at vi ville løbe tør for toiletpapir). Hvad har du hjemme i skabene? Kan du og din familie reelt overleve med de ting i har i skabene? Hvor kreativ kan du være med dine ressourcer?

Jeg forestiller mig ikke at vi behøver handle før på onsdag igen. Måske skal vi have en pose kartofler, men jeg tror faktisk at vi kan klare os med de ting vi har. Så spiser vi noget andet end kartofler.

Jeg vil gerne udfordre dig, som læser det her:

Hvis du skal leve en hel uge uden at handle, kommer du og din familie så til at sulte, eller kan I reelt klare jer med de ting I allerede har på lager? Vi starter i dag, og lad os inspirere hinanden ved at bruge #clmad (det står for CoronaLockdownMad) på de sociale medier. Jeg lægger ud med vores aftensmad på min instagram.

Corona-Lockdown sat i skema

I går fortalte jeg om det skema jeg har lavet til min datter, så hun fortsat passer sin skolegang. Indtil nu har vi været meget slaviske i hendes undervisning, og fulgt de materialer vi har fået med hjem fra skolen. Jeg knokler på med at få lavet de administrative opgaver der pt. haster mest i mit 25 timers job. Det tager tid, og det betyder at min datter arbejder meget selv.

Min mand og min søn er hjemme. Jeg kan ikke huske om jeg har nævnt det før, men min mand er fleksjobber, han har en krigsskade, og vi er derfor yderligere udfordrede af at han har brug for mange pauser. Det betyder også, at vi stadig arbejder på et skema til min mand og min søn. Det skema skal både give plads til at lege, til at få lavet noget og til nogle gode pauser. Og ikke mindst til at min mand kan få sovet til middag.

Min mands krigsskade er et livsvilkår, som vi favner i hverdagen. Derfor skal det ikke fylde alverden her på bloggen. Men det er relevant i disse dage. Min mand var sygemeldt, fra sit fleksjob, allerede inden vi røg i corona-lockdown, så han har haft tid til at lande. Heldigvis, ellers havde de her dage været noget værre rod.

Det er det heldigvis ikke, så derfor når vores ender sammen.

Vores dagligdag ser sådan ud i disse dage:

Vi sover længe, og står først op kl. 7-7.30. Så spiser vi morgenmad og hygger, inden vi kaster os over de første skoleopgaver mellem 8 og 8.30. Jeg tænder min arbejdscomputer og begynder, som vanligt, at tage mig af de få mails der er tikket ind, siden jeg lukkede computeren dagen før. På en gammel telefon har jeg sat alarmer ind, så den ringer hver gang der er skift. Det vil sige, at hver gang min datter skal holde pause og når pauserne er slut, så ringer telefonen. Det giver struktur på dagen.

Når kl. rammer 12.45, behøver min datter ikke lave mere skolearbejde. Men typisk fortsætter hun. Til gengæld holder hun en lidt længere pause ved middagstid. På hendes skema står der ”hjælpe far og Bastian” mellem kl. 10.15 og 11.15. Det dækker bl.a. over to-do listen. I dag skulle far ikke have hjælp, fordi han primært bankede ledninger fast, som har lagt løs i alt for lang tid. Men i perioden skal børnene bl.a. også rydde op på deres værelser, børnenes senge skal repareres og der skal ordnes ting udenfor. Ved at inddrage børnene i de forskellige opgaver, giver vi dem en oplevelse af ansvar, en læring i forskellige andre ting end klassisk dansk og matematik, og ikke mindst en forståelse for at vi kan nå mere når vi hjælper hinanden.

To do listen

Og så er der to do listen. For hvad indeholder den?

Vi har sat os nogle mål her i de kommende dage, det er blevet til vores to do liste. Ting som alligevel skal gøres og som vi lige så godt kan udnytte tiden til. Det er mit håb at de næste 2 uger giver os det tiltrængte spark bagi, som vi har brug for, for at komme ud af sofaen og få lavet nogle af alle vores hængepartier. To do listen indeholder bl.a.:

  • Bygge højbede
  • Tømme flyttekasser
  • Lægge kontorartikler på plads i skabet i stuen
  • Reparere børnenes senge
  • Rydde op udenfor
  • Sætte de ting der skal på genbrugspladsen ud til traileren (vores genbrugsplads har lukket, derfor kan vi ikke tømme traileren)
  • Tømme og rengøre drivhus

Og flere ting.

Udenfor skematid

Udenfor de timer hvor vi holder skole- og arbejdstid, benytter vi os af nogle af de tiltag der er blevet taget af forskellige virksomheder rundt omkring. Derfor synger vi morgensang sammen med Philip Faber på DR kl. 9.05 og vi bager sammen med Morten Resen og Mambeno kl. 14.

Jeg holder løbende øje med hvad der ellers er af tilbud og muligheder rundt omkring på nettet. Og så skal vi ud i naturen. I morgen starter vi derfor dagen med en tur ud og få noget luft inden morgensang og min telefontid kl. 10. En af os skal i Brugsen og hente ugens ration af mælk – jeg har allerede tjekket at jeg kan hente min kasse med mælk. Det bliver med en knude i maven, for 15 liter er meget på en gang. Men det er den ration vi henter en gang ugentligt, og vi kommer også til at bruge 15 liter den næste uge.

Corona-stress

Indtil i søndags kunne jeg mærke at jeg blev mere og mere stresset af al Corona-snakken. Søndag slog jeg notifikationer fra alle mine nyhedsapps. Det har givet mig en masse ro, fordi jeg ikke længere bliver rundtosset af ”plinglyden” fra min telefon. Jeg tjekker min telefon en million gange dagligt. Mange flere gange end normalt. Mine app-timere slår til før jeg selv er klar, og jeg kan se en markant forskel i mit forbrug. Derfor kommer jeg også til at bruge min telefon anderledes fra i morgen.

Min telefon har en funktion der hedder ”fokus-tid”, her har jeg forudbestemt hvilke apps jeg kan bruge, og mine nyhedsapps er ikke blandt dem. Til gengæld får jeg ro til at høre podcasts, mens jeg arbejder. Altså når jeg ikke snakker i telefon. Jeg skal forsøge at få enderne til at mødes bedre i morgen. Jeg har været ekstremt træt siden vi blev sendt hjem, og har faktisk haft brug for at sove inden aftensmaden. Det er noget jeg normalt gør, når jeg putter børnene og kun i 20 min, men i disse dage når jeg op over 1,5 times søvn, for at komme igennem dagen.

Måske oplever du også Corona-stress. Del gerne hvordan du gør, på dine sociale medier og tag mig i det, så vil jeg samle de bedste tips i weekenden.

Bæredygtig (corona)hverdag…

Onsdag d. 11. marts 2020 kl. ca. 20.30 stod vores verden pludselig på hovedet, som så mange andres. Statsministeren lukkede Danmark ned. Inden vi fik set os om, flød nyhederne over med billeder af folk der gik i selvsving i butikkerne. Det vil jeg egentligt ikke dvæle en masse ved, den høne er der vist kogt rigeligt suppe på. Som jeg allerede har fortalt om, forsøger vi at handle så sjældent som muligt. Pt. er min største ”udfordring” at vi ikke nåede at få købt håndsprit – til gengæld havde Brugsen stadig håndsæbe, så vi skal nok klare os.

Folk hamstrede også gær og toiletpapir. Det forstår jeg egentligt godt. Man må få seriøst ondt i maven, hvis man spiser al den gær. Især set i lyset af, at der ikke blev hamstret mel.

Jeg har lidt svært ved at tage det alvorligt, når folk hamstrer på den måde. Især fordi der, i mine øjne, gemmer sig en kæmpe gave i den situation vi nu står i:

Jeg arbejder nu hjemmefra, hvilket vil sige, at jeg skifter fra AOF til ByTine.dk ved at skifte computer. Nemt. Jeg kan pludselig bruge min tid optimalt, frem for min daglige transporttid. Sikke en gave. Jeg kan følge med i min datters faglige udvikling – og jeg skal lige love for at hun rykker. Og jeg kan se min søns fantasi udfolde sig. Og jeg kan holde min mand i gang, nu han ikke kan komme på arbejde. Så for os giver CoronaLockdown plads til at få styr på nogle af de ting, som vi måske ikke lige når i hverdagen.

Men vi skal også overleve, og jeg kan forstå at mange har svært ved at overskue dagene, når nu vi pludselig skal holde os mest muligt hjemme. Derfor vil jeg komme med mit input til hvordan vi klarer os gennem dagene.

Skemalægning

Først og fremmest har vi skemalagt dagen. Jeg har telefontid fra kl. 10 til kl. 13 (torsdag helt til kl. 15), så der skal jeg være til rådighed. I det tidsrum har min datter normalt undervisning, så derfor holder vi fast i det skema. Fra i morgen, tirsdag, starter hendes hjemmeskoling først kl. 9, fordi vi starter med morgensang på DR1 kl. 9.05. Hun er vant til morgensang fra kl. 8.05 hver dag, så på den måde holder vi fast i noget kendt. Om tirsdagen har hun normalt idræt og musik, det får jeg svært ved at give hende. I stedet får hun lov til at lege lidt ekstra. Hun går trods alt ”kun” i børnehaveklasse, så på den måde kan jeg tillade mig at være lidt afslappet med hendes undervisning. Når det er sagt, så klør hun på med sine skoleopgaver. I dag færdiggjorde hun sit dansk på børnehaveklasseniveau, og er allerede i gang med førsteklassesniveau.

Min datters skema ses her:

Ugeskema til min datter uge 12

Her til morgen skældte min søn mig ud. Han er 5 år, og ville også have et skema. Så fra i morgen får han sit eget skema. Hans skema kommer bl.a. til at indeholde legetid, hjælpe far tid og pauser. Min søns skema deler jeg i morgen.

I køkkenet

Der hvor jeg først og fremmest arbejder med bæredygtighed i denne tid er i køkkenet. Hvordan får jeg maden til at strække. Normalt spiser min søn 3 måltider i børnehaven, som jeg allerede har betalt for. Min datter har madpakke med og vi andre skal også have mad. Jeg er med i en frokostordning på arbejdet, så der har jeg brød og pålæg med ca. hver 4.-5. uge. Her kommer mine frysere og min bagning til sin ret. Først og fremmest har jeg en masse kød og pålæg i fryserne. Der er pt. ikke så mange færdigretter, men det tænker jeg at der kommer igen i løbet af perioden. Bl.a. fordi det giver mening at lave store portioner, når jeg er i gang – og jeg har tiden til det. Jeg udnytter råvarerne bedst muligt og sørger så vidt muligt for at bruge de grøntsager der er nogenlunde i sæson. Og så bager jeg. Som jeg nævnte i starten, rystede jeg lidt på hovedet af at folk hamstrede gær i sidste uge. Jeg er som regel 2 mdr. om at bruge en pakke gær. Den holder sig fin frisk og fugtig i en lufttæt bøtte i køleskabet. Og jeg bager altså en del. Normalt bager jeg pizza hver fredag og brød ca. hver anden uge. Men jeg bruger ikke ret meget gær, giver det en ordentlig omgang tæsk på maskinen og lader det hæve længe. Og i dag har jeg startet en surdej, i håb om at det vil lykkes for mig denne gang.

I mit køkken har jeg pt. gulerodsboller og chokoladeboller, bagt i går og i dag. I min fryser ligger rugbrød, pølsebrød, forskelligt pålæg, en masse lækkert kød og ikke mindst frossen frugt. Jeg har faktisk også lidt is på lager lige nu. Vi har bestemt os for at hygge os igennem de næste 2 uger, nu hvor vi alligevel er hjemme.

Ud i det blå

Det virker måske langt ude, når nu vi har fået besked på at vi skal blive hjemme. Men i bagagerummet af min bil ligger en pose så- og priklejord. I forrige uge fik jeg den lækreste pakke økologiske frø hjem fra webshoppen fantastiske frø (ikke sponsoreret – link åbner i ny fane), og det er ved at være sæson for forspiring. Derfor skal vi bl.a. ud og finde bakker i drivhuset og garagen og have sat frøene til forspiring. Følg med på Instagram, når jeg går i gang, jeg regner med at gøre det live.

I samme forbindelse skal min mand og min søn have bygget mine højbede færdig. Endelig. Vi skal nok lige have ryddet lidt op, der hvor de skal være. Børnene ynder at bygge alt muligt i haven i vinterhalvåret. Men jeg kommer også til at dokumentere bygningen af højbede, som bliver lavet af resttræ fra vores gamle hegn samt gamle paller. Jeg glæder mig til at kunne tage dem i brug – når engang jeg kan få min trailer tømt, så jeg kan få hentet jord til dem.

Og så kommer vi altså til at køre i skoven og på stranden. Ud og blive blæst igennem og blive rørt. Som det ser ud lige nu, skal jeg opereres i mit højre knæ d. 25. marts (på privathospital, jeg nåede igennem inden de lukkede for behandlingsgarantien). Og inden da vil jeg gerne nyde den natur der omgiver os. Det forlyder fra flere forskere, herunder Overlæge Dr. Med. Anders Formsgaard, at Covid-19 ikke er nær så smittefarlig i den fri natur. Derfor tør jeg godt tage min familie med på stranden og i skoven. Vi har så meget af det heroppe, at jeg endda godt tør satse på at kunne finde et sted hvor der er begrænset med andre mennesker.

Optag dine tanker

I den digitale tidsalder, har vi alle muligheder for at dokumentere vores oplevelser i disse dage. Allerede i torsdags begyndte jeg at indspille mine tanker i diktafonen på min telefon. Et værktøj jeg i forvejen gør brug af, når jeg skal huske noget f.eks. i forbindelse med byTine.dk eller andet. Jeg vil opfordre dig til at gøre det samme. Fortæl hvordan du oplever denne lockdown. Hvilke tanker optager dig. Husk at starte med at nævne hvilken dag det er, så du kan holde styr på det til senere brug.

Når vi er igennem det her, kan det blive en vigtig brik i historiefortællingen.

Pas på dig selv og dem omkring dig!

Fra verdensmål til hverdagsmål

I forlængelse af opslaget ”6 tips til en bæredygtig hverdag”, vil jeg i dag gå lidt i dybden med madopbevaring, og hvordan du kan lave overgangen fra engangsmaterialer til genanvendelige materialer.

Du har helt sikkert hørt om de 17 verdensmål. Du har nok også hørt om Parisaftalen. Men har du tænkt over, hvordan de store beslutninger påvirker din hverdag? Hvordan dine hverdagsvalg kan være med til at opfylde verdensmålene? Har du overvejet om dine valg kan være bæredygtige på flere niveauer?

Jeg blev rigtigt produktbevidst i 2012, da jeg var blevet gravid med mit første barn, handlede det primært om kemien i produkterne. Jeg ønskede at fjerne parabener og hormonforstyrrende stoffer fra de produkter vi benyttede os af. Det gjorde mig bevidst omkring vores forbrug generelt, og jeg lavede små forandringer løbende. Jeg kunne have valgt at tage alt det vi havde stående og smide i en sort sæk og hælde i småt brændbart på genbrugspladsen, men det gjorde jeg ikke. Jeg valgte i stedet at bruge produkterne op, og være bevidst om mine valg efterfølgende. Nogle ting blev givet væk til velgørenhed, hvis det gav mening – men det var meget lidt.

På det tidspunkt var der ikke noget der hed verdensmål, for mig – og os – handlede det om at vi skulle have ansvaret for et lille menneske som vi ville sikre en sund(ere) opvækst end vi (nok) selv havde haft. Vi ville i hvert fald gøre en indsats for at vores barn (og børn) havde det bedste udgangspunkt. Jeg blev først rigtigt opmærksom på verdensmålene i forbindelse med min uddannelse til natur- og kulturformidler. Jeg havde set verdensmålslogoet, og jeg havde nok også hørt om det, men jeg havde ikke lagt det store i det. I takt med at jeg har arbejdet med byTine.dk, har jeg fået øjnene op for at de mange små skridt, i det store billede har været min måde at gøre verdensmål til hverdagsmål.

Små skridt i den rigtige retning

Når politikerne snakker om verdensmål og grøn omstilling er det altid meget sort/hvidt. Det er en meget skarp overgang, hvor der ikke altid virker til at være plads til at lære de nye ting at kende. Kan man redde verden med ”learning by doing”?

I adfærdsteorien snakker man om at forandringer skal ske gradvist. At en adfærdsændring skal ske med små successer. Hvad virker for dig? Hvad er dit hverdagsmål?

Lad os sige, at du ønsker at stoppe med at bruge fryseposer. Det har jeg f.eks. gjort. Næsten. Jeg kan helt ærligt sige, at vi stadig har fryseposer i skuffen, for det er ikke alt det giver mening at fryse ned i bokse. Så lad os sige, at du vil skære ned på mængden af fryseposer. Det er vist mere realistisk. Fryseposer er typisk lavet i en eller anden form for plastik – man kan vist få nogle i ”biologisk nedbrydeligt plast”. Ved du hvad det betyder? Det betyder at det ikke afgiver giftstoffer, når man brænder det, men det ødelægger din kompost, hvis det ender derude…

Nåh, men for at få succes, kræver det at du starter med en målsætning. Det kan være ”Jeg vil nedbringe mængden af fryseposer i vores hverdag”. Det er både et valg om at nedbringe affaldsmængder og den økonomiske udgift ved løbende indkøb af nye materialer. Men det kan jo ikke stå alene. Det skal erstattes af noget andet. Er formålet madopbevaring er første skridt at finde et produkt der er fødevaregodkendt, og egnet til f.eks. nedfrysning. Det skal også kunne vaskes og genbruges. Der findes mange muligheder for det. Skal det være glas, plastik, metal? Skal det både kunne fryses og opvarmes? Skal det være æstetisk pænt? Skal det kunne sættes direkte på bordet? Dit valg skal være ægte – du skal kunne se dig selv bruge den her erstatning hver eneste dag, fra du har brugt den sidste frysepose. Måske skal du til at finde et alternativ til plastikposen, når du har madpakke med. Måske skal du finde et alternativ til færdigretten, når den skal i fryseren. Måske har du allerede produkterne stående, men det er svært at ”tage springet”.

Første skridt

Jeg tror på at det er utroligt svært at ”tage springet” og skifte fryseposer ud med noget andet. Derfor er min anbefaling at du prøver dig frem. Du har garanteret hørt om tippet med at genbruge bøtterne, når du f.eks. har tømt 1l is, en spand skyr eller hvad du nu køber. Du har måske allerede plastikbøtter stående i skabene. Brug dem. Tænk ”i stedet for at bruge en plasticpose her, bruger jeg en bøtte”. Jeg er allerede her nødt til at spoile. Det fylder mere i køleskabet. Det kan til gengæld også være din overgang til at undgå at købe for meget mad. Du kan også bruge dette første skridt, hvis din målsætning er at nedbringe forbruget af stanniol.

Noget af det du skal være opmærksom på, hvis du f.eks. bruger bøtter fra is, er om det kan holde til at du putter varm mad i bøtterne. Måske smelter bøtten? Sker det, er du desværre nødt til at kassere både mad og bøtte – det kan have afgivet giftstoffer til maden. Du kan evt. køle maden ned på køkkenbordet (jeg ved godt at sundhedsstyrelsen anbefaler at man køler hurtigst muligt ned), inden du ompakker det.

Måske har du en type fade stående, som der kan købes låg til. Jeg har f.eks. nogle glasfade fra Rosendal, som der er låg til. Det vil sige, at hvis jeg f.eks. laver lasagne eller andet mad i fad, så kan jeg servere direkte i fadet og senere sætte låg på og sætte fadet ind i køleskabet. Dagen derpå kan det ryge tilbage i ovnen. Det behøver ikke være den dyreste løsning fra Rosendal , man kan finde lignende skåle hos IKEA og på Englerods webshop. For en god ordens skyld skal det nævnes at ingen af ovenstående forretninger sponsorerer denne blog.

Igen, inden du investerer i en løsning, skal du være sikker på hvad der virker for dig. Hvis det fungerer fint at bruge plastikbøtter du har vasket op, har du ikke alene sparet en masse penge, du har også mulighed for at supplere din beholdning ved blot at købe en liter is – og det er da en form for win win 😉 Skulle du nu opleve at du simpelthen ikke kan overskue at undvære poserne, så kan de biologisk nedbrydelige være vejen frem. Ellers vil jeg anbefale dig at vælge nogle i silikone, som kan anvendes igen og igen.

Næste skridt

Når du har fundet ud af hvordan det bedst fungerer for dig, skal du i gang med at bruge det. Måske har du fundet ud af at bøtter fungerer fint, men at de der isbøtter bare slet ikke passer til din æstetiske sans, så skal du til at investere. Det er en dyr udskrivning i første omgang, men på den lange bane er det pengene værd. Du kan vælge at købe lidt ad gangen og lave en langsom overgang, eller du kan finde den store tegnebog frem og kaste dig ud i det. Uanset hvad du vælger, så har du størst succes, hvis du vælger noget som du reelt bliver glad for. Vi kender alle den der følelse af at ”det her har jeg brug for” og så står man med en form for bevidsthed om at det aldrig bliver brugt. Måske har du faktisk allerede et lager af Tupperware, men det tiltaler dig ikke at bruge. Så få det solgt. Eller doneret væk. Du må aldrig bare smide ressourcer ud. Dit affald kan være en andens lykke. Har du ikke overskuddet til at sælge, så doner det. Der er masser af steder hvor man kan donere sine ting, eller måske sælge dem mod kommission.

Skal jeg så aldrig mere have plastik i huset?

Det klimavenlige svar er nej. Det realistiske svar er jo. Du skal ikke undvære plastik, bare fordi du går over til noget andet. Men når du skærer en betydelig mængde engangsplastik væk, til fordel for et genanvendeligt produkt sparer du ikke alene miljøet for et kæmpe tryk, men også dit husholdningsbudget for en betydelig udgift. Som jeg allerede skrev i begyndelsen, har jeg også engangsplast i huset. Jeg har fryseposer, primært i form af lynlåsposer fra IKEA. Grunden er primært, at vi køber en kvart ko en gang om året. På den måde har vi oksekød til et år. Det pakkes i plastikposer og fryses ned. Vi har sådan noget plastikfilm til når min mand bager kage og laver cremer – det kan han åbenbart ikke leve uden – og vi har en rulle ”ostestanniol”, som i bund og grund er stanniol i minilængde. Det er genialt, for det tvinger os til at tænke over hvornår vi bruger stanniol. Faktisk oplever jeg at jeg ikke savner stanniolen i hverdagen. Jeg savner ikke plastikposerne og det der film har jeg aldrig haft fidus til.

For at opsummere

Det blev et af de længere skriv denne gang. For at opsummere:

  • Definer dit hverdagsmål?
  • Fokusere på overgangen fra en engangsressource, ad gangen.
  • Lav en glidende overgang, hvor du identificerer dit behov for opbevaring inden du kaster dig ud i at anskaffe dig nye produkter.
    • Brug f.eks. engangsbøtter fra dit hverdagsforbrug til at give et billede af dit opbevaringsbehov.
  • Du skal overveje hvad der er vigtigt for dig;
    • Æstestik
    • Brugervenlighed
      • Kan det gå i opvaskemaskinen?
      • Kan det tåle at blive frosset ned?
      • Kan det tåle at blive sat i ovnen?
  • Brug de bøtter du allerede har i husholdningen.

Du må gerne have fryseposer, stanniol og film i husholdningen, men forsøg at være bevidst om hvornår du bruger det, og hvad formålet er.