Fra verdensmål til hverdagsmål

I forlængelse af opslaget ”6 tips til en bæredygtig hverdag”, vil jeg i dag gå lidt i dybden med madopbevaring, og hvordan du kan lave overgangen fra engangsmaterialer til genanvendelige materialer.

Du har helt sikkert hørt om de 17 verdensmål. Du har nok også hørt om Parisaftalen. Men har du tænkt over, hvordan de store beslutninger påvirker din hverdag? Hvordan dine hverdagsvalg kan være med til at opfylde verdensmålene? Har du overvejet om dine valg kan være bæredygtige på flere niveauer?

Jeg blev rigtigt produktbevidst i 2012, da jeg var blevet gravid med mit første barn, handlede det primært om kemien i produkterne. Jeg ønskede at fjerne parabener og hormonforstyrrende stoffer fra de produkter vi benyttede os af. Det gjorde mig bevidst omkring vores forbrug generelt, og jeg lavede små forandringer løbende. Jeg kunne have valgt at tage alt det vi havde stående og smide i en sort sæk og hælde i småt brændbart på genbrugspladsen, men det gjorde jeg ikke. Jeg valgte i stedet at bruge produkterne op, og være bevidst om mine valg efterfølgende. Nogle ting blev givet væk til velgørenhed, hvis det gav mening – men det var meget lidt.

På det tidspunkt var der ikke noget der hed verdensmål, for mig – og os – handlede det om at vi skulle have ansvaret for et lille menneske som vi ville sikre en sund(ere) opvækst end vi (nok) selv havde haft. Vi ville i hvert fald gøre en indsats for at vores barn (og børn) havde det bedste udgangspunkt. Jeg blev først rigtigt opmærksom på verdensmålene i forbindelse med min uddannelse til natur- og kulturformidler. Jeg havde set verdensmålslogoet, og jeg havde nok også hørt om det, men jeg havde ikke lagt det store i det. I takt med at jeg har arbejdet med byTine.dk, har jeg fået øjnene op for at de mange små skridt, i det store billede har været min måde at gøre verdensmål til hverdagsmål.

Små skridt i den rigtige retning

Når politikerne snakker om verdensmål og grøn omstilling er det altid meget sort/hvidt. Det er en meget skarp overgang, hvor der ikke altid virker til at være plads til at lære de nye ting at kende. Kan man redde verden med ”learning by doing”?

I adfærdsteorien snakker man om at forandringer skal ske gradvist. At en adfærdsændring skal ske med små successer. Hvad virker for dig? Hvad er dit hverdagsmål?

Lad os sige, at du ønsker at stoppe med at bruge fryseposer. Det har jeg f.eks. gjort. Næsten. Jeg kan helt ærligt sige, at vi stadig har fryseposer i skuffen, for det er ikke alt det giver mening at fryse ned i bokse. Så lad os sige, at du vil skære ned på mængden af fryseposer. Det er vist mere realistisk. Fryseposer er typisk lavet i en eller anden form for plastik – man kan vist få nogle i ”biologisk nedbrydeligt plast”. Ved du hvad det betyder? Det betyder at det ikke afgiver giftstoffer, når man brænder det, men det ødelægger din kompost, hvis det ender derude…

Nåh, men for at få succes, kræver det at du starter med en målsætning. Det kan være ”Jeg vil nedbringe mængden af fryseposer i vores hverdag”. Det er både et valg om at nedbringe affaldsmængder og den økonomiske udgift ved løbende indkøb af nye materialer. Men det kan jo ikke stå alene. Det skal erstattes af noget andet. Er formålet madopbevaring er første skridt at finde et produkt der er fødevaregodkendt, og egnet til f.eks. nedfrysning. Det skal også kunne vaskes og genbruges. Der findes mange muligheder for det. Skal det være glas, plastik, metal? Skal det både kunne fryses og opvarmes? Skal det være æstetisk pænt? Skal det kunne sættes direkte på bordet? Dit valg skal være ægte – du skal kunne se dig selv bruge den her erstatning hver eneste dag, fra du har brugt den sidste frysepose. Måske skal du til at finde et alternativ til plastikposen, når du har madpakke med. Måske skal du finde et alternativ til færdigretten, når den skal i fryseren. Måske har du allerede produkterne stående, men det er svært at ”tage springet”.

Første skridt

Jeg tror på at det er utroligt svært at ”tage springet” og skifte fryseposer ud med noget andet. Derfor er min anbefaling at du prøver dig frem. Du har garanteret hørt om tippet med at genbruge bøtterne, når du f.eks. har tømt 1l is, en spand skyr eller hvad du nu køber. Du har måske allerede plastikbøtter stående i skabene. Brug dem. Tænk ”i stedet for at bruge en plasticpose her, bruger jeg en bøtte”. Jeg er allerede her nødt til at spoile. Det fylder mere i køleskabet. Det kan til gengæld også være din overgang til at undgå at købe for meget mad. Du kan også bruge dette første skridt, hvis din målsætning er at nedbringe forbruget af stanniol.

Noget af det du skal være opmærksom på, hvis du f.eks. bruger bøtter fra is, er om det kan holde til at du putter varm mad i bøtterne. Måske smelter bøtten? Sker det, er du desværre nødt til at kassere både mad og bøtte – det kan have afgivet giftstoffer til maden. Du kan evt. køle maden ned på køkkenbordet (jeg ved godt at sundhedsstyrelsen anbefaler at man køler hurtigst muligt ned), inden du ompakker det.

Måske har du en type fade stående, som der kan købes låg til. Jeg har f.eks. nogle glasfade fra Rosendal, som der er låg til. Det vil sige, at hvis jeg f.eks. laver lasagne eller andet mad i fad, så kan jeg servere direkte i fadet og senere sætte låg på og sætte fadet ind i køleskabet. Dagen derpå kan det ryge tilbage i ovnen. Det behøver ikke være den dyreste løsning fra Rosendal , man kan finde lignende skåle hos IKEA og på Englerods webshop. For en god ordens skyld skal det nævnes at ingen af ovenstående forretninger sponsorerer denne blog.

Igen, inden du investerer i en løsning, skal du være sikker på hvad der virker for dig. Hvis det fungerer fint at bruge plastikbøtter du har vasket op, har du ikke alene sparet en masse penge, du har også mulighed for at supplere din beholdning ved blot at købe en liter is – og det er da en form for win win 😉 Skulle du nu opleve at du simpelthen ikke kan overskue at undvære poserne, så kan de biologisk nedbrydelige være vejen frem. Ellers vil jeg anbefale dig at vælge nogle i silikone, som kan anvendes igen og igen.

Næste skridt

Når du har fundet ud af hvordan det bedst fungerer for dig, skal du i gang med at bruge det. Måske har du fundet ud af at bøtter fungerer fint, men at de der isbøtter bare slet ikke passer til din æstetiske sans, så skal du til at investere. Det er en dyr udskrivning i første omgang, men på den lange bane er det pengene værd. Du kan vælge at købe lidt ad gangen og lave en langsom overgang, eller du kan finde den store tegnebog frem og kaste dig ud i det. Uanset hvad du vælger, så har du størst succes, hvis du vælger noget som du reelt bliver glad for. Vi kender alle den der følelse af at ”det her har jeg brug for” og så står man med en form for bevidsthed om at det aldrig bliver brugt. Måske har du faktisk allerede et lager af Tupperware, men det tiltaler dig ikke at bruge. Så få det solgt. Eller doneret væk. Du må aldrig bare smide ressourcer ud. Dit affald kan være en andens lykke. Har du ikke overskuddet til at sælge, så doner det. Der er masser af steder hvor man kan donere sine ting, eller måske sælge dem mod kommission.

Skal jeg så aldrig mere have plastik i huset?

Det klimavenlige svar er nej. Det realistiske svar er jo. Du skal ikke undvære plastik, bare fordi du går over til noget andet. Men når du skærer en betydelig mængde engangsplastik væk, til fordel for et genanvendeligt produkt sparer du ikke alene miljøet for et kæmpe tryk, men også dit husholdningsbudget for en betydelig udgift. Som jeg allerede skrev i begyndelsen, har jeg også engangsplast i huset. Jeg har fryseposer, primært i form af lynlåsposer fra IKEA. Grunden er primært, at vi køber en kvart ko en gang om året. På den måde har vi oksekød til et år. Det pakkes i plastikposer og fryses ned. Vi har sådan noget plastikfilm til når min mand bager kage og laver cremer – det kan han åbenbart ikke leve uden – og vi har en rulle ”ostestanniol”, som i bund og grund er stanniol i minilængde. Det er genialt, for det tvinger os til at tænke over hvornår vi bruger stanniol. Faktisk oplever jeg at jeg ikke savner stanniolen i hverdagen. Jeg savner ikke plastikposerne og det der film har jeg aldrig haft fidus til.

For at opsummere

Det blev et af de længere skriv denne gang. For at opsummere:

  • Definer dit hverdagsmål?
  • Fokusere på overgangen fra en engangsressource, ad gangen.
  • Lav en glidende overgang, hvor du identificerer dit behov for opbevaring inden du kaster dig ud i at anskaffe dig nye produkter.
    • Brug f.eks. engangsbøtter fra dit hverdagsforbrug til at give et billede af dit opbevaringsbehov.
  • Du skal overveje hvad der er vigtigt for dig;
    • Æstestik
    • Brugervenlighed
      • Kan det gå i opvaskemaskinen?
      • Kan det tåle at blive frosset ned?
      • Kan det tåle at blive sat i ovnen?
  • Brug de bøtter du allerede har i husholdningen.

Du må gerne have fryseposer, stanniol og film i husholdningen, men forsøg at være bevidst om hvornår du bruger det, og hvad formålet er.

Del og følg mig her:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *