Det er så nemt at smide i skraldespanden…

Sådan tror jeg de fleste har tænkt, når de har stået og kigget på køkkenrullen, madpapiret, stanniolet eller yoghurtbøtterne i portionsanretninger.

For nyligt hørte jeg Morten Elsøe læse et blogindlæg op, i podcasten ”Detox din hjerne”. Blogindlægget handler om at man har fundet årsagen til fedme. Virkelig interessant og egentligt ganske logisk; årsagen til fedme er at der er så mange lettilgængelige kalorier.

Men hvad så med årsagen til overforbrug? Det her bliver ret uvidenskabeligt – jeg har ikke lavet store tilbundsgående undersøgelser, og ret mig gerne, hvis jeg skyder ved siden af her. Måske er årsagen til det her overforbrug og den ikke-bæredygtige livsstil netop at det er nemt. Det er nemt at købe den portionsanrettede yoghurt til 5.95 kr. Så smider barnet bare emballagen ud, når maden er spist. Ingen arbejde. Mere overskud. Eller hvad?

Måske har barnet endda en engangsplastikske med. Eller, gør man stadig det?

I forbindelse med at jeg skulle forsvare min bachelor var jeg så heldig at få lov til at rode i affaldet fra min datters førskole. Jeg har delt nogle af resultaterne på instagram, men lad os lige tage dem en gang til, for Prins Knud og alle os andre…

Den samlede affaldsmængde, sorteret i de forskellige fraktioner

Der var 61 børn fordelt på tre klasser. De havde hver 3 madpakker med i skole, altså 183 madpakker.

Madpakker fra den ene førskoleklasse. Mange forældre vælger at putte fryse- eller lynlåsposer omkring deres børns madpakker.

I alt genererede de 61 børn 6629 gram affald. Altså 6,6 kilo affald på en dag. Det er mere end et kilo affald pr. barn. Deriblandt var papir, som tydeligvis var brugt til at tørre et bord af med, og andet småaffald som vi kan forvente i den mindste årgang. Der var en stor mængde engangsplastik, men det går jeg ind i, i et andet indlæg.

Og så var der uspist mad. Faktisk var over halvdelen af den samlede affaldsmængde uspist mad. 3732 gram uspist mad. Altså 3,7 kilo. Mad som ikke var spist eller åbnet. Mad, som kunne have været spist næste dag. Mad, som man kunne have ladet være med at sende med, ladet være med at købe. Som barnet måske ikke kunne lide? Har du lært dit barn at tage sin uspiste mad med hjem eller handler du i blinde, i god tro?

Og så de der super nemme yoghurter til 5.95 kr., som poden lige kan smide i skraldespanden, når de er spist…

Mængden af uspist mad indeholdt bl.a. uåbnede yoghurter, som var smidt direkte i skraldespanden.

Alene ud fra et økonomisk synspunkt er det ikke bæredygtigt at sende en yoghurt til 5.95 kr. med, som bare ryger direkte i skraldespanden. En almindelig et-liter Yoggi koster mellem 15,95 kr. og 17,95 kr., alt efter hvor man handler. Der er 1,5 dl. i de her bægere. Hvis vi antager at barnet har en af de her Yoggi-bægere med hver dag, er det 5 bægere pr. uge, hvilket giver en mængde på 7,5 dl. til 44,63 kr. Det er 2,49 gange så meget som en liter koster. Man kan altså købe 2,5 liter yoghurt af samme mærke, hvis man køber dem i literkartoner frem for i bægere.

Det er økonomisk bæredygtigt.

Det eneste det kræver er en bøtte med tætsluttende låg. Jeg bruger selv Philips Avent-bøtterne. Altså dem jeg brugte til modermælk da børnene var babyer. Sistema laver også bøtter med tætsluttende låg, og det gør Tupperware også. Det handler om at finde de bøtter der passer bedst til ens temperament.

Men det ér mere besværligt. For det første kræver det hjerneaktivitet af både børn og voksne, at huske at få de der bøtter med hjem – og ind fra bilen – og op af skoletaskerne. OG i opvaskemaskinen. Og i sidste ende tager det måske 5 minutter ekstra, og så kan man med fordel inddrage børnene i det. Giv dem et ansvar. Ja, min datter synes jeg er træls når hun ikke bare kan lave perler når hun kommer hjem, men på sigt giver det gode vaner, både hos børnene og os selv.

Økonomien vinder, og det gør klimaet også.

Næste gang du står i supermarkedet, så tænk lige over, om du handler ud fra ”det er så nemt at smide i skraldespanden” eller om du i bund og grund kunne bruge 2 min ekstra i køkkenet, og spare på både Co2-aftryk og husholdningsbudget.

Del og følg mig her:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *